Danske ryttere springer godt i Spanien

01-02-2020 09:54

Camilla Tiefensee Schrøder

Mens de unge danske springryttere springer placeringer hjem ved Mediterranean Equestrian Tour i Oliva Nova syd for Valencia, er Andreas Schou godt i gang med nulrunderne i Valencia Tour

Copyright Ridehesten.com
Gustav Christian Jacobsen og Zypern. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

Flere springryttere, både unge og garvede, repræsenterer Danmark ved de internationale stævner under den spanske sol i øjeblikket.

Ved Mediterranean Equestrian Tour (MET)  i Oliva Nova har 17-årige Gustav Christian Jacobsen foreløbig opnået to placeringer. Med Zypern 4 e. Landos/Caretino (opdr. Guenter Schueder) blev han placeret med et fejlfrit ridt i Gold 1.40m, og med Fayot e. Lupicor/Edison (opdr. G.H. Limburg, Giethoorn) red han dobbelt fejlfrit i Silver 1.35m.

Også ungrytteren Clara Hallundbæk er blevet placeret ved stævnet. Hun kom på niendepladsen i fredagens Silver 1.40m, hvor hun red fejlfrit på Quimono de La Roque e. Kannan/Quick Star.

Se resultatlisterne fra Spring MET

Lidt længere nordpå deltager landsholdsrytteren Andreas Schou i CES Valencia Tour, hvor han bl.a. blev placeret i CSI2* 1,45m med den 9-årige Darc de Lux e. Darco/Contender (opdr. Morten Augustinus). Ifølge et opslag på Andreas Schous instagramprofil fik han en god start på stævnet allerede i torsdags, hvor han red nulrunder på alle heste.

Se resultatlisterne fra CES Valencia Tour

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner