Skal du varme op alt for længe?

19-02-2019 11:57

Har din hest brug for meget lang opvarmningstid? Synes du din hest er ufokuseret/modvillig i starten af en træningsenhed, så overvej, hvad der går galt i kæden af vigtige elementer

Copyright Ridehesten.com
Foto: Shutterstock
Nyheden fortsætter efter annoncen

Opvarmningstiden afhænger af om du lige har hentet en aktiv hest ind fra fold, eller om du har hentet den ud af en boks efter mange timer. Medmindre hesten har stået helt stillet eller stået i en boks længe, så bør opvarmningstiden ikke være voldsom lang, ca. 10-15 minutters opvarmningsøvelser. Har hesten stået stille længe, skal den først skridtes godt igennem, så stofskiftet i dens ben er optimalt, det kan godt være en 20 minutters tid. Opvarmningstiden bør i starten bruges på at få gang i kredsløbet på en rolig måde, med løsgørende øvelser efterfulgt af smidighedstræning og gradvis mere samling. Hesten bør fra starten være nærværende og samarbejdsvillig. Nye elementer lægges med fordel ind midt i træningen, eller i enkelte tilfælde i slutningen.

Skal du varme op alt for længe??
Synes du din hest er ufokuseret/modvillig eller stiv/stram i starten af en træningsenhed, og/eller skal du altid ride din hest i 30 minutter, før den begynder at blive god, så overvej, hvad der går galt i kæden af vigtige elementer, fortæller Heike Wilde. Tænder, sadel, hove, hestens krop og din træning er alle elementer, der skal fungere, for at hesten kan bevæge sig optimalt. Du skal være opmærksom på, om du er i gang med at træne noget, der gør ondt af den ene eller anden grund, og om smerterne efter nogen tid ikke længere mærkes så tydeligt af hesten, hvis den er udmattet. Det sidste bør aldrig ske! Ved genoptræning, hvor hesten laver øvelser, der kan være ubehagelige til at starte med, skal der indlægges en del pauser, meget ros, opmuntring og meget gerne godbidder, da det kan hjælpe kraftigt på motivationen.

Få flere gode råd fra Heike Wilde HER

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner