Danskerne fit i træning

24-08-2014 13:15

Britt Carlsen

WEG - De danske dressurryttere, eller nærmere deres heste, så fit ud i dagens træning, og nu glæder rytterne sig til at komme igang - men frygter eftermiddagens lodtrækning

-Jeg er meget tilfreds, det ser ud til, at vores stævneplan i år har været præcist det rigtige for Digby, sagde Nathalie zu Sayn Wittgenstein efter dagens træning på stadion. Hun fortsætter: Han føles fin og hvad der så sker i konkurrencen må vi se, men vi skal nok gøre vores bedste.

Også Anna Kasprzak var meget tilfreds med dagens træning, modsat Nathalie, så arbejde hun lidt mere intens med Donnperignon inde på banen, for han har et stort energioverskud han skal have bearbejdet: - Jeg syntes han er der, hvor han skal være. Han er rimelig frisk, for den første dag bukkede han så stort, at jeg tabte den ene bøjle og hang ude på siden, og jeg troede faktisk jeg ville ryge af ham, fortæller Anna med et smil. Hun fortæller, at det er rytternes indtryk, at hestene kan lide at være på stævnepladsen, men nu er alle, både ryttere og heste ved at være lidt utålmodige efter at komme igang med konkurrencerne. 

Nathalie tog det lidt mere roligt i træningen inde på banen i dag, lidt passage, piaffe og så galop i let sæde rundt om banen. - Vi havde også trænet udenfor, og jeg skal mere finde de rigtige knapper for at tænde turboen, fortæller hun. Det så ud til at lykkes for i lighed med Donnperignong, My Lady og Mariett, virkede Digby topmotiveret. - Det vigtigste for mig er, at han er foran mine ben, og er han det, så er alt andet på plads. Og det var han i dag.

Både Nathalie og Anna udtrykte bekymring forud for eftermiddagens lodtrækning

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner