5 kvaliteter ved den ’træningsbare’ rytter

02-10-2016 07:17

Ann-Sofie Skovlund Eriksen

Når man ind i mellem modtager undervisning, er der visse ting, trænere sætter stor pris på. Hvilke kvaliteter er vigtige for at få mest muligt ud af undervisningen? Læs med her

Copyright Ridehesten.com

1. Åbenhed

Er du åben for at modtage kritik, også selvom det er svært at lytte til? Eller er der større chance for, at du lukker af for at holde masken? Frygt kan fastlåse os alle. Nogen ryttere bliver for sikre i at spille en bestemt rolle til træningen og ender med at tage dem selv alt for højtideligt. Stræb efter at være justerbar frem for fastlåst i dine forventninger – et hint af humor omkring dine svagheder kan åbne døren og føre til større afslappethed og fremskridt.

 

2. Ydmyghed

Zen-traditionen siger, at den bedste elev er den med en ”begynders hjerne”. Hermed sagt at begrebet ”ekspert” ofte bruges fremfor ”evig lærende”. Ind i mellem kan ryttere blive for optagede af, hvad de ved, eller tror de ved. At droppe dømmekraften og åbne sig for nye forsøg kan lede til vigtig indsigt. Prøv at klare dine forudindtagede tanker næste gang du skal ud og ride. Vær en begynder og se hvad der sker.

 

3. Lyst

Denne kvalitet gør sig selv gældende på en lang række måder. Vigtigst af alt er lysten til at forpligtige sig. Er du konstant i din forpligtigelse over for din ridning og din træner? Kommer du til tiden til din undervisning? Ved du hvorfor du rider og hvad er din motivation?

 

4. Villighed

Tænk på det sådan her: vil du helst ride en hest, der er svær at komme igennem til, eller en der er villig til at lytte? Den villige hest sparer dig energi og lærer hurtigere. Det er det samme med elever. En rytter som af en eller anden årsag er lukket overfor at blive guidet eller dirigeret, gør det sværere for træneren. Denne tendens slider også et forhold op. Du er måske ikke altid enig i det, du bliver bedt om at gøre, men så længe du stoler på din træners viden som en helhed, bør du være villig til at forsøge.

 

5. Disciplin

Disciplin er en anden måde at sige, du besidder evnen til selvkontrol. Du kan skabe orden i dine daglige gøremål og faktisk få dig selv til at gøre ting, du egentlig ikke rigtig gider. En eller to timer om ugen med en træner vil ikke gøre dig til en effektiv rytter. Trænere elsker elever, der kommer igen til næste lektion og rent faktisk har gjort en indsats derhjemme i mellemtiden. Dette er muligvis det vigtigste element i at være en ’træningsbar’ elev – at kunne træne sig selv.

 

Kilde: horsenetwork

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner