Forældres rolle i forhold til barnet – del 2

31-01-2022 06:06

Lars Mars

Forlængelse af mit seneste blogindlæg vedr. ”Forældres rolle til barnet/rytteren”. Der er simpelthen kommet så mange spændende reaktioner på mit indlæg, at jeg føler at der er grobund for lidt mere om alle de fede muligheder, der er for samarbejdet mellem forældre og barnet/rytteren – for at skabe endnu flere gode oplevelser, endnu mere udvikling, eller til håndtering af eventuelle udfordringer

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Jeg ved at det kan være et følsomt område, for alle gør jo det de føler er bedst – men på samme måde som barnet/rytteren tager til ridetræning for at udvikle sig - er det også vigtigt at træne på, at udvikle/optimere samarbejdet mellem forældre og barnet/rytteren.

Jeg ønsker på ingen måde at fortælle hvordan samarbejdet skal være – jeg udtaler mig ud fra mange års erfaring med udvikling, eller håndtering af udfordringer, for børn og unge sportsudøvere, hvor forældre jo typisk er en stor del af deres sport.

Identitet
Rigtig mange sportsudøvere har deres sport som deres identitet – derfor kan der ofte komme større fokus på udvikling og præstationer, i forhold til GLÆDEN ved ridningen.

  • Hjælp barnet til at forstå at deres identitet indeholder meget mere end resultater.

Der er konstant en bevidst eller ubevidst søgen efter anerkendelse, både i sporten, i hverdagen og på de sociale medier. Det kan gøre ”ondt” hvis noget ikke lige går som håbet, og hvis man ikke lige får den håbede anerkendelse.

Undgå at det er synd for barnet/rytteren hvis der laves ”fejl”, eller hvis noget ikke lige ”går som håbet” – hjælp i stedet barnet/rytteren med at finde løsninger – ”Hvad kan vi gøre næste gang?” – det udvikler barnet/rytterens kompetencer.

Alle forældre gør deres bedste for at hjælpe barnet/rytteren på den bedste måde – nogle er curling-forældre, andre er det modsatte – nogle køber, andre spare – nogle presser, andre er mere følsomme.

Det findes ingen drejebog, og det kan være svært at navigere i hvad der er det bedste for samarbejdet mellem forældre og barnet/rytteren – men det vigtigste er, at der er en god forståelse for hinanden, og en god kommunikation, som både kan hjælp forældre og barnet/rytteren til at få de bedste oplevelser sammen.

  • Husk at det behøves altså ikke at være ”alvorligt” for at få den bedste udvikling og de bedste præstationer. Jo mere vi fokusere på GLÆDEN, og alt det som vi kan – jo mere overskud skabes der – til stor fordel for både koncentration, udvikling, samt til at kunne skabe ”ro på” i pressede situationer. 

Husk kommunikationen
Vi kan ofte glemme at snakke sammen, altså en god nærværende snak, f.eks.: ”Hvordan har du det?”, og som ikke bare går op i praktiske gøremål, resultater og situationer - hvis vi ikke er opmærksom, kan der ligge store udfordringer i alt det, der IKKE lige bliver sagt eller afstemt.

Med tiden ændre børn og unge sig, så det er vigtigt at forældre konstant er opmærksomme på disse ændringer, bl.a. fordi at barnet/rytteren kan have svært ved at udtrykke det de mener, og med en god portion følelser oveni - så kan der meget let opstå skuffelser og frustrationer, og måske manglende kommunikation.     

Når jeg coacher børn og unge ryttere, skaber jeg altid fokus på, at forholdet mellem forældre og barnet/rytteren skal være så let og overskueligt som muligt – så begge parter glædes ved det samarbejde og fællesskab de har ved ridseporten, og ikke frygter ”knap så gode oplevelser”.

Hvis man som forældre bliver nervøs, enten på egne- eller barnets/rytterens vegne
Prøv at hjælpe dig selv, med lidt let mentaltræning:

  • Tænk på hvor fedt det er, at du kan give dit barn mulighed for ridesporten.
  • Prøv at glæde dig over det tætte forældre/barn-forhold som det giver i ridesporten.
  • Glæd dig over at dit barns sport – tænk ikke på dine egne behov.
  • Prøv at sæt ord på, hvad der gør dig nervøs.
  • Accepter at ”fejl”, og noget der går ”knap så godt” – høre med til sport.
  • Prøv at trække vejret stille og roligt, for at skabe ro på.

Hjælp barnet/rytteren, hvis resultaterne eller lysten udebliver i en periode
Håndtering af skuffelser og forventninger kan være store udfordringer – og hvis de ikke bliver opdaget i tide af forældrene, kan problemet resultere i dårligt selvværd og dalende motivation. Og det er altså ikke en god løsning, at bare træne mere, eller at blive ved med at gøre det samme.   

  • I en periode kan man med stor fordel lave ændringer, ved bl.a. at skabe nye målsætninger, lave lidt om i træningen, og få skabt noget ”luft” i barnets/rytterens hverdag o.l. Gør noget i stedet for at vente, og bare håbe på at det nok bliver bedre.   

ALLE KAN IKKE VINDE – MEN ALLE KAN GØRE DERES BEDSTE TIL AT VÆRE OPTIMALT FORBEREDT OG HAVE AFSTEMTE FORVENTNINGER

Planlægning - Start det hele hjemmefra
Lav det hyggeligt, og som et fælles samarbejde at gennemgå nuværende planer og handlingsmønstre, samt at lave nye planer til fordel for begge parter.  Det er motiverende for barnet/rytteren at være med til at gøre det hele overskueligt og let.

  • Skab gode vaner i hverdagen og til træninger – som direkte kan overføres til stævnerne – det skaber tryghed i hjernen at gøre det samme.

Forslag til planlægning:

Nyheden fortsætter efter annoncen

1) Kost og væske – sørg for at have en god madplan både i hverdagen og til stævnerne, så der ikke opstår ”hovsa-løsninger”

  • Alt, alt for mange forældre og børn/ryttere ignorere vigtigheden af at få nok sund energigivende kost, og at få drukket nok vand.
  • Jeg høre ofte ryttere der ikke spiser morgenmad på stævnedage, og kun spiser det ”junk” som de købe ved stævnerne – det er simpelthen ikke godt, når man håber på at få det bedste udbytte af ridningen. Ponyen/hesten er jo altid er optimal fodret.   

2) Pakkeliste – hjælp hinanden med at lave en overskuelig pakkeliste, med alt det som I skal have med

  • Selv om at de fleste siger at de har styr på det i hovedet – så høre jeg alligevel ofte, at der bliver snakket om ”Har vi husket det? (et eller andet)”.
  • Hjælp hjernen til at have så lidt at tænke på som muligt - undgå muligheden for at glemme, eller at der opstår diskussioner. Så kan der bedre fokuseres på ridningen.

3) Målsætninger – hoved- og delmål

  • Sørg for at have helt klare målsætninger for en længere periode.
  • Lav klare planer for hvordan I kan nå jeres målsætninger.
  • Afstemte forventninger for hvilket udbytte I ønsker jer af træningen eller af stævnet – så er der et godt udgangspunkt at evaluere ud fra.

4) Lav klare aftaler om hvem der gør hvad

  • Selv om at forældre og barn/rytter føler at de har de bedste planer og aftaler – så er det en rigtig god ide, at man konstant gennemgår planerne – det kan lyde lidt dumt når det nu fungere – men vores hjerne elsker at have et klart overblik, også selv om, at vi har gjort det samme tusindvis af gange.

5) Lav klare aftaler om hvordan I kan skabe ”ro på”, hvis stemningen bliver lidt spændt

  • Prøv at finde løsninger hjemmefra, hvor I stille og roligt kan aftale forskellige muligheder, som giver mening for hinanden – det skaber tryghed i hjernen, samt at man bedre kan håndtere hvis der opstår ”knap så god” situationer under stævnerne.

Undgå at barnet/rytteren har behov for at være sig selv, for at ”rase af”, eller at være skuffet/ked af det, hvis noget ikke lige er gået som håbet

Prøv at tage nogle gode snakke hjemmefra – så både forældre og barnet/rytteren bedre kan håndtere hvis noget ikke lige går som håbet.

  • Med en god forberedelse kan vi undgå en dårlig og utryg stemning, som både forældre og barnet/rytteren kan slæbe med i hukommelsen fra gang til gang
  • Hvis man ”frygter noget” skabes der automatisk en ”spændt stemning” - hvor man mere håber på noget – i stedet for at glæde sig til at vise hvad man kan.
  • Hjælp hinanden til at få de bedste oplevelser – det er vigtigt for begge parten

Forældre som trænere for deres barn – eller hvis træneren er en rigtig god familie-ven
Det er jo en fantastisk konstellation – men også rygende farlig

  • Der er rigtig gode eksempler på at forældre kan være rigtig gode trænere for deres barn – det vigtigste er bare at man kan tilsidesætte følelser – og er knivskarp på afstemte forventninger og målsætninger. 
  • Samt at man skal være opmærksom på, at der skal være helt klare aftaler – for hvornår forældre er træner eller forældre.
  • Det samme gør sig gældende hvis forældre er rigtig gode venner med træneren – hvordan får man så sagt hvis noget ikke fungere.

HUSK AT LEGE, OG HUSK PÅ GLÆDEN TIL DET SOM I GØR – DET HJÆLPER TIL AT SKABE ENDNU FLERE GODE OPLEVELSER, SAMT UNDNU MERE UDVIKLING, OG GOD TRIVSEL.

Rigtig god fornøjelse med at skabe det bedste forældre og barn/rytter TEAM

Læs også gerne 1. del af  ”Forældres rolle til barnet/rytteren” HER

Du kan læse mere om mit koncept ”Optimering af Rytteren” på:

Min hjemmeside: WWW.RYTTEROPTIMERING.DK HER
Mine blog: WWW.RIDEHESTEN.COM  HER

Med sportslig hilsen

Lars mars

Mental- og fysisk træner samt optimering  

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner