Rid og vind med hovedet - nu i Jylland

06-04-2008 18:03

Britt Carlsen

Nu har du muligheden for at møde VM-sølvvinder i dressurridning, Andreas Helgstrand, mental coach og forfatteren til bestselleren »En vinders DNA«, Rasmus Ankersen, og Kimi Nielsen, der er holdleder for det danske dressurlandshold og arbejder med coaching og mental træning af ryttere, til en aften om det mentales betydning i ridning. Her vil du få konkrete værktøjer og indsigter til at forbedre din præstation, uanset om du er rytter eller træner
Copyright Ridehesten.com
Kimi Nielsen, Rasmus Ankersen og Andreas Helgstrand står bag nogle meget spændende seminarer, hvor deltagerne får værdifuld information og nyttige værktøjer til at takle den mentale side af ridesporten.

I Ridehestens april nummer kunne du læse artiklen "Rid & vind med hovedet" om det spændende seminar i Idrættens hus i Brøndby, som havde samlet godt 300 interesserede. Nu får de jyske ryttere og trænere også mulighed for at deltage i aftenseminaret, som giver deltagerne en indsigt i det mentales betydning i ridesporten. Seminaret afholdes Mandag den 14. april Kl.19.00 – 22.00 i Idrættens Hus i Vejle Centret. I Ridehestens april nummer skrev vi bl.a. om seminaret: Den tid er forbi, hvor man kan være topidrætsmand kun ved hjælp af sin fysiske styrke. Konkurrencen indenfor alle idrætsgrene er blevet så benhård at det ofte kun er marginaler der adskiller en vinder fra en taber. Den mentale styrke spiller derfor en større og større rolle, ja for nogle den allerstørste. Da det psykologiske aspekt ikke har været så fremherskende i dansk eliteridesport, blev der den 25. februar i Idrættens Hus holdt et seminar for alle der måtte være interesseret. Hensigten var at udbrede, hvad mental styrke går ud på, og hvorledes man tilegner sig den. På podiet stod triumviratet. Rasmus Ankersen, som foruden at være UEFA A-licenstræner også er personlig coach for ledere, trænere og sportsfolk på internationalt topniveau, Kimi Nielsen exam. business- og life coach der har specialiseret sig i ridesport, og Andreas Helgstrand som ikke behøver nærmere præsentation, men som ved sin tilstedeværelse lagde et højt niveau for hvad de ca. 300 interesserede ryttere, trænere og andet godtfolk som var mødt op, kunne forvente sig og på hvilket plan. Weekendseminar Kimi Nielsen og Rasmus Ankersen står også bag et eksklusivt weekendseminar d. 19.-20. april for ryttere og trænere, der gerne vil arbejde i dybden med de psykologiske redskaber. Programmet for aften og weekendseminaret kan ses ved at følge linket til højre.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner