Anna Pørtner
En god træningsplan handler ikke nødvendigvis om at få mest muligt træning ind i kalenderen. For hesten handler det i høj grad om passende belastning, gradvis udvikling og mulighed for restitution. Her kan variation være et vigtigt redskab.
Når en hest trænes regelmæssigt, tilpasser kroppen sig den belastning, den bliver udsat for. Musklerne ændrer sig, konditionen forbedres, og også knogler, sener, ledbånd og led påvirkes af træningen. Men de forskellige væv tilpasser sig ikke nødvendigvis i samme tempo. Derfor er det vigtigt, at træningen øges gradvist og tilpasses den enkelte hest.
Variation kan være en måde at sammensætte træningen på, så hesten ikke udsættes for præcis den samme belastning dag efter dag.
Variation er mere end forskellige discipliner
Når man taler om varieret træning, er det let at tænke på at skifte mellem dressur, springning og ture. Men variationen behøver ikke være så omfattende.
Man kan også variere inden for den disciplin, hesten normalt trænes i. Det kan eksempelvis være forskel på intensiteten, længden af træningspasset eller hvilke øvelser, der arbejdes med.
En dressurhest kan have dage med mere koncentreret dressurarbejde, mens en anden dag kan bestå af lettere løsgørende arbejde. En springhest kan skifte mellem springning, bomarbejde, dressur eller intervaller. På den måde kan rytteren ændre på den belastning, hesten udsættes for, uden at ændre dens overordnede mål med træningen.
Underlaget ændrer kravene
Også underlaget kan give stor variation i træningen. På en ridebane bevæger hesten sig under forhold, som rytteren i høj grad kender og kan kontrollere. På en tur møder man andre overflader og mere naturlige variationer i terrænet.
Det ændrer de mekaniske krav til bevægelsen. Forskning i hestens bevægeapparat viser generelt, at fysisk belastning spiller en vigtig rolle for, hvordan blandt andet led, knogler, sener og andre væv tilpasser sig. Samtidig er effekten afhængig af blandt andet belastningens størrelse og hestens individuelle forudsætninger.
Det betyder ikke, at ét underlag er bedre end et andet. Pointen er snarere, at forskellige former for arbejde giver forskellige påvirkninger – og at nye belastninger bør introduceres gradvist.
Restitution er vigtigt
Variation handler også om intensitet. Hvis alle træningspas er krævende, får hesten ikke nødvendigvis den bedste mulighed for at udvikle sig. Kroppen har brug for tid til at tilpasse sig den belastning, den bliver udsat for.
Studier af træning hos heste viser, at kroppen gennem træning gennemgår forskellige fysiologiske tilpasninger, og nyere forskning viser blandt andet, hvordan hjerte-kar-systemet og restitutionen ændrer sig gennem et struktureret træningsforløb.
Derfor kan en træningsuge med fordel rumme både krævende og lettere dage. En rolig skridttur eller en tur i naturen behøver ikke være en pause fra træningen – det kan være en del af den samlede plan.
Alle heste er forskellige
Der findes ikke én træningsplan, der passer til alle heste. En ung hest under uddannelse har andre behov end en erfaren konkurrencehest, ligesom en hest på vej tilbage efter en skade skal trænes anderledes end en hest i fuld arbejde.
Også disciplinen spiller ind. En dressurhest, en springhest eller for eksempel en distancehest udsættes for forskellige krav, og træningen skal derfor tilpasses den type arbejde, hesten skal kunne udføre.
Forskning i træning af sportsheste understreger netop, at træningen skal tage udgangspunkt i den enkelte hests forudsætninger og de krav, den skal kunne håndtere. Træningsplanen bør derfor tilrettelægges efter den enkelte hest og dens behov.
Variation skal give mening
Variation betyder derfor ikke, at rytteren absolut skal finde på noget nyt hver dag. Tværtimod kan det være en fordel at tænke træningen som en helhed. Hvor ligger de hårde træningspas? Hvornår får hesten lettere arbejde? Hvornår får den mulighed for at restituere? Og bliver nye former for belastning introduceret gradvist?
Det handler ikke om at undgå gentagelser. Hesten er nødt til at gentage bestemte øvelser for at lære dem og for at blive bedre. Men mellem de målrettede træningspas kan andre former for arbejde være med til at skabe variation i den samlede belastning.
Den gode træningsplan er derfor ikke nødvendigvis den, hvor hesten arbejder mest. Det er den, hvor arbejdet er tilpasset hesten, dens mål og dens mulighed for at tilpasse sig og restituere.
Referencer
