Selv de mindste detaljer spiller ind

03-03-2024 10:01

Trine Askjær-Jørgensen

Samspillet mellem hesten, sadlen og rytteren er ganske unikt, og alle tre har en kompleks effekt på hinanden. Ved hjælp af forskning og objektive målemetoder får sadelmager Kit Hansen og forsker Russell MacKechnie-Guire det til at fungere bedst muligt sammen

Copyright Ridehesten.com
Her er Russell, Kit og rytteren ved at gennemgå video af ekvipagen på skærmen for at analysere sig frem til de udfordringer, der er. Foto: Ridehesten.com/Trine Askjær-Jørgensen

Kit Hollerup Hansen, indehaver af Sadelspecialisten i Jelling, holder jævnligt kursusdage og foredrag sammen med den engelske forsker Russell MacKechnie-Guire, der har en ph.d. i hestens biomekanik og forsker i det biomekaniske samspil mellem hest og rytter gennem sin virksomhed Centaur Biomechanics.

Russell har i vid udstrækning undersøgt den effekt, som udstyr (sadel, trense og gjord) og rytter har på hestes sundhed og præstation. Hans nuværende forskningsområde er bl.a. interaktionen mellem hest, sadel og rytter, hestens rygbevægelser, effekten af rytterasymmetri på hestes rygbevægelse og set fra et rehabiliteringsperspektiv den effekt, som træningshjælpemidler og bomøvelser har på rygbevægelse.

– Jeg har i mange år syntes, det var underligt, at så mange sadler gled til den samme side. Jeg har vendt det med rigtig mange fagpersoner og fået lige så mange svar. Jeg har testet mulige og umulige forklaringer med varierende resultater, så da Russell dukkede op med sit studie i ”saddle slip” og fremlagde omfattende data, der viste, at omkring 80% af sadler ligger til højre, var jeg nødt til at overbevise ham om at hjælpe mig, indleder Kit Hansen og fortsætter: – Jeg har længe haft et godt samarbejde med eksamineret berider Hanne Dale Berthel, og hun var heldigvis med på ideen. Vi samlede et hold ”besværlige” heste og ryttere og fik Russell fløjet ind. Det gjorde en massiv forskel for mig som sadelmager og sadeltilpasser, for Hanne som rytter og instruktør samt for de heste og ryttere, som deltog. Så vi gør, hvad vi kan for at få Russell til Danmark så meget som muligt.

Når han er her, består en del af programmet af at analysere mange forskellige ryttere og heste for at blive klogere på og optimere deres præstation, og her skal hele holdet omkring ekvipagen helst være samlet.

Selv små asymmetrier kan have stor indflydelse
– Ideen er at analysere hesten og rytteren for sig. Vi laver en objektiv ganganalyse ved hjælp af EquiGait. Den kan laves på hesten både med og uden rytter. I dette tilfælde laver vi dem uden rytter...Gilpa

Se alle abonnementtyper her

Allerede abonnent? – Log ind her

 

Du finder artiklen i magasinet Ridehesten marts 2024 s. 112-119.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner