Så tæt på hestens natur som muligt

07-04-2016 07:36
Avl

Det succesfulde avlerpar Lisbeth Mølgaard og Poul Erik Nielsen sværger til et management i deres hestehold, der giver hestene en tilværelse, der ligger så tæt på deres natur som muligt. Det har resulteret i harmoni, trivsel og sundhed

I oplandet til den vestjyske by Spjald har der i mange år været tradition for ridehesteavl af høj kvalitet. Blandt dem, der stadig holder ved og holder sig på toppen, er ægteparret Lisbeth Mølgaard og Poul Erik Nielsen, der driver Stutteri Midt-West.

Helt tilbage i 1970 købte Poul Erik det hoppeføl, Lo’xia, der er stammegrundlæggeren bag stutteriets succesfulde avl. Hendes oldebørn Midt-West Magi og Midt-West Ibina ligger bag alle stutteriets nuværende avlshopper.

Igennem tiden har de avlet en lind strøm af kvalitetsheste, og deriblandt også de kårede hingste Midt-West Ibi-Light og Midt-West Dacapo, intet mindre end 11 elitehopper, lige så mange medaljehopper og et væld af succesfulderideheste.

Bag succesen ligger en filosofi, der går ud på at give hestene bevægelsesfrihed og et foder så tæt på det, de ville have til rådighed i naturen.

– Vi prøver at passe hestene, som Vorherre gjorde det, da han var alene om at passe dem. Det er ikke naturligt at komme dem ind i bokse og give dem produceret foder. Så vi prøver at følge deres natur, fortæller Poul Erik Nielsen.

I artiklen giver Poul Erik Nielsen også tips til nye avlere, der står over for at starte op med hesteavl. Læs den i magasinet Ridehestens aprilnummer, der netop er udkommet.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner