Uden hestene ville jeg ikke fungere

05-03-2025 10:07

Astrid Østergaard Sørensen

26-årige Cecilie Dybro Jensen er godt på vej ind i den danske dressurelite, men hendes heste er meget mere end blot træningspartnere. Cecilie har autisme, og det byder på store udfordringer, men også styrker i livet som rytter. En ting er sikkert; hestene er en afgørende del af Cecilies hverdag

Copyright Ridehesten.com
Cecilie Dybro Jensen har netop debuteret 10-årige Zagori i senior-Grand Prix og Grand Prix Special til landsstævnet i Hjallerup Rideklub. Foto: Ridehesten.com/Juliemaja Søndergaard

Dressurrytter Cecilie Dybro Jensens hverdag udfolder sig på hende og forældrenes gård i Nordjylland nær Frederikshavn. Her bruger hun dagene på dedikeret træning og samvær med hestene, og de spiller en vigtig rolle i Cecilies liv. Cecilie er født ind i en typisk hestefamilie med en mor, der er rytter og en far, der arbejder som beslagsmed. Derfor var hun ikke ret gammel, før hun begyndte på den lokale rideskole.

Selvom Cecilie hver uge faldt af den samme skimlede kat. III-pony – så ofte, at hendes far begyndte at købe flødeboller på forhånd – voksede hendes kærlighed til heste sig alligevel stærk og langvarig. I takt med, at Cecilie blev ældre, blev hun mere og mere seriøs omkring ridningen, og da hun var 13 år gammel, begyndte hun at ride undervisning hos den tidligere ponylandstræner, Vibeke Degn Andersen, bedre kendt som Vibsen. Samarbejdet med Vibsen er fortsat, og med hende som fast træner på sidelinjen har Cecilie været igennem både op- og nedture.

En særlig knabstrupper
Cecilie blev hurtigt for langbenet til at ride pony, og derfor måtte familien på hestejagt længe før, ponyårene sluttede. Midlerne var små, så hendes forældre købte knabstrupperhoppen Nørgaards Leonora for under 30.000 kr., og det stod bestemt ikke skrevet i stjernerne, at den kortbenede knabstrupper skulle blive afgørende for Cecilies karriere.

– Vibsen spurgte; hvad vil I med den?, da vi kom med Leonora til undervisning første gang, erindrer Cecilie og tilføjer: – Leonora er ikke en hest fuld af kvalitet, men hvad hun mangler i kapacitet, har hun i sind. Det var på Leonora, at jeg for alvor lærte at ride, og det var den største sejr, da det mod alle odds begyndte at gå godt.

Cecilie fik på Leonora sin internationale stævnedebut i 2017. Senere samme år blev det til individuelt sølv og bronze til NM, og dermed fik Cecilie slået sit navn fast, først som U21- og senere som U25-rytter. Det var også succeserne på Leonora, der banede vejen for, at Cecilie i 2019 blev tilknyttet Blue Hors som talentrytter. Det betød, at Cecilie indgik i stutteriets træningskoncept og fik stillet hesten Hoby Utopia e. Chippendale/Metall til rådighed. Samarbejdet førte også til, at Cecilie senere blev tilbudt et job på hingstestationen, hvor hun arbejdede i to år, før hun igen vendte næsen hjem til forældrenes gård.

– Det gav mig meget at være på Blue Hors, og jeg fik god læring med i rygsækken ved at ride så mange forskellige heste. Derudover var det også på Blue Hors, at jeg stiftede bekendtskab med to helt specielle heste, fortæller Cecilie...

Gilpa

Se alle abonnementtyper her

Allerede abonnent? – Log ind her

 

Du finder artiklen i magasinet Ridehesten marts 2025 s. 36-45. Det kan fås via abonnement eller købes i løssalg på vores webshop.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner