Nyt stort magasin klar

06-04-2023 12:04

Annika Knudsen Lorentsen

Den store apriludgave af magasinet Ridehesten er landet i abonnenters postkasser, hos vores forhandlere og i vores webshop. Det spændende magasin byder på læsning omkring Dansk Varmblods Hingstekåring 2023, såvel som mange andre interessante emner

Copyright Ridehesten.com
Forsiden april 2023.

Endnu et Ridehesten magasin er produceret, trykt og helt klar til at blive læst rundt omkring i det danske land. April-udgaven byder på mere end 220 sider, hvor du kan læse om alt fra forberedelse af hoppen til foling og Dansk Varmblods Hingstekåring. 

Det nye magasin indledes med lederen skrevet af Jørgen Bak Rasmussen, som dykker ned i dikussionen omkring brug af heste i sport, de kommende måneder hvor mange føl kommer til verden, og så selvfølgelig et tilbageblik på Dansk Varmblods Hingstekåring. 

Copyright Ridehesten.com
Cartoon Hero RV. Foto: Ridehesten.com/Tine Luther

Stort tema om DV's Hingstekåring
Er du nysgerrig på at finde ud af mere om årets hingstekåring i Dansk Varmblod, så er der rig mulighed for dette i det nye magasin, hvor der er mange siders artikler omkring netop dette emne. 

Du kan læse om de forskellige ting, der foregik under arrangementet, og så kan du få indblik i fakta omkring hingstekåringen, lige formand Jan Pedersen og direktør Casper Cassøe Krüth tager et tilbageblik på årets event. 

Magasinet byder selvfølgelig også på et stort overblik over årets kåring, unghestechampionater og meget andet. 

Copyright Ridehesten.com
Nanna Skodborg Merrald med Blue Hors Zack. Foto: Ridehesten.com/Kristine Bojsen

Faglige indspark
I magasinet kan du også finde et par faglige artikler. En af dem giver dig gode tips til, hvordan du forbereder hoppen til foling. 

Her giver dyrlæge Jesper Møller Nielsen gode svar på, hvad man gør for at gøre hoppen klar, ligesom han fortæller om hvilken brunst og sædtype man bør vælge. 

Copyright Ridehesten.com
Bianca Walton. Foto: Ridehesten.com/Annika Knudsen Lorentsen

Træning, avl og sport
En af de ting, som du også kan læse om i magasinet er avlsartikler, hvor du f.eks. kan læse artiklen 'Årets gang på stutteriet'. 

Magasinet byder også på et træningsartikel med Bianca Walton. I dette magasin og de kommende to magasiner af Ridehesten, bringer vi en træningsserie med Bianca Walton, som giver os et spændende indblik i militarysporten, hvor man skal mestre både dressur, terrænspringning og ridebanespringning. 

På vores webshop kan du bestille magasinerne enkeltvis, og du kan allerede nu bestille april-magasinet, så du kan modtage det i din postkasse hurtigst muligt.

Du kan også tegne et 6 måneders abonnement på magasinet Ridehesten. Det koster mindre end en undervisningstime hos en berider, og så kommer det lige direkte hjem til dig hver måned.

Du kan selvfølgelig også læse magasinet online, hvis du tegner et abonnement.

Astrid Ø. Sørensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Astrid Ø. Sørensen