Anne-Sofie Schou Munk
Hvor mange gange har du taget et par stramme jeans eller et par briller på, hvor de først føles mærklige eller de strammer - senere kan du ikke engang føle dem?
Desensibilisering sker hele tiden, men der er en måde at øge følsomheden over for en bestemt stimulus, nemlig ved hjælp af rytterens ben på hestens side, eller tøjlerne.
Træningstips til den dovne hest
Når man skal træne den dovne hest, foreslår Richard Davison at man starter med det grundlæggende.
Fra parade skal du giver hesten en lille hjælp med begge ben. Vent et sekund (den anden gang er afgørende). Hvis hesten ikke reagerer ved at træde frem hurtigt, giver man derefter den anden, større/tydeligere hjælp. Når hesten reagerer på denne kraftigere hjælp, klapper man den og giver den lov til at gå fremad. Efter et par skridt, standses hesten man bruger den lille hjælp til at bede den om at gå fremad igen.
Inden for meget kort tid, vil hesten lære at bevæge sig frit frem fra den oprindelige, lille hjælp.
Når hesten er blevet mere reaktiv til den lille hjælper, rides den samme øvelse mellem skridt og trav, og senere mellem skridt og galop.
For yderligere at forfine brugen af benene, kan rytteren også læne sig lidt fremad (i en overdreven måde i starten, men til sidst så subtilt, så det er umærkeligt fra jorden). Det udvider rytternes arsenal og giver dem en anden måde at bede hesten at gå fremad end benene.
For at øge følsomheden til tøjlehjælpen, skal man bruge en lignende øvelse: at bringe hesten tilbage (fra bevægelse til parade, for eksempel), skal du bruge en lille hjælp med tøjlerne. Hvis den ikke reagerer hensigtsmæssigt - ikke at forglemme at tillade, at hesten skal have tiden til at reagere - derefter give en større, stærkere hjælp med tøjlerne. Igen kan brugen af overkroppen hjælpe. Læn dig lidt tilbage for at lære hesten, at når rytteren flytter sin vægt bagud er det for at få den til at bremse, eller sætte farten ned. Det burde betyde, at når man har forfinet denne øvelse, kan hesten reagere på rytterens vægt så effektivt, at det kan frigøre tøjlehjælpen således at man bare bruger dem til finjustering, og at bøje og styre.
Begge disse øvelser kan i sidste ende betyde, at rytteren skal gøre mindre i sadlen og kan sidde mere roligt, samtidig med at der udøves en mere subtil, men effektiv kontrol af hesten.
Kilde: Horse and Hound
