Thomas Bach Jensen
Den 22. og 23. marts er der træningssamling for seniorrytterne i dressur på Middelfart Ridecenter. Her mødes nogle af Danmarks bedste dressurekvipager til personlig træning med landstræner Rudolf Zeilinger. Sideløbende med træningen har rytterne rig lejlighed til at se hinanden ride og snakke sammen.
Som et led i udviklingen af den danske landsholdstrup holder Dansk Ride Forbund træningssamlinger med landstræneren og elite- og talentchefen i dressur en gang om måneden i perioden oktober til maj 2016. Samlingerne er primært forbeholdt ryttere i A-truppen samt nogle af landets bedste U25 ryttere.
/DRF.