Nu er distrikt 7 klar med erfamøde

30-10-2025 17:37

Distrikt 7 under Dansk Ride Forbund inviterer nu til et spændende erfamøde for elevskoleundervisere og bestyrelsesmedlemmer. Her vil der blandt andet blive holdt spændende oplæg, og deltagerne får mulighed for at dele egne erfaringer

Copyright Ridehesten.com
Distrikt 7 inviterer nu til erfamøde henvendt elevskoleundervisere og bestyrelsesmedlemmer. Foto: Ridehesten.com/ Marie Helene Rohleder

Distrikt 7 under Dansk Ride Forbund afholder endnu et erfamøde rettet mod elevskoleundervisere og bestyrelsesmedlemmer.

Denne gang vil eksamineret berider Morten Augustinus holde et spændende oplæg omkring undervisning i elevskolen. Efter hans præsentation får deltagerne mulighed for at dele egne erfaringer og udveksle tips og tricks.

Dernæst vil Laura Nørskov Juul, master i organisationspsykologi, holde oplæg omkring konfliktforebyggelse og -håndtering, hvor hun vil præsentere forskellige værktøjer. Deltagerne får mulighed for at dele egne erfaringer og få sparring på mulige løsninger.

Efter frokost går turen ned i ridehallen, hvor deltagerne får mulighed for at afprøve forskellige undervisningsmetoder under supervision af Morten Augustinus.

Dagen afsluttes med en evaluering af dagen og dialog om, hvad næste møde skal indeholde.

Praktisk information 

  • Erfamødet afvikles søndag den 2. november fra klokken 10.00-15.00. 
  • Adressen er Dalumgård Rideklub, Dalumgårds Alle 35, 5250 Odense
  • Tilmelding er nødvendig og skal ske til Helle Juul på mail: Staldolympos@gmail.com
Annika Knudsen Lorentsen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Annika Knudsen Lorentsen