Georgia Timmermann
At koordinere stævner, så klubberne har mulighed for at skabe økonomi i deres arrangementer og samtidig tilbyde relevante og velbesøgte stævner, kræver både indsigt, erfaring og mange timers rådgivning. Distrikterne fungerer som bindeled mellem klubberne og er ofte første kontaktpunkt, når der opstår spørgsmål før, under og efter et stævne.
Planlægningen starter med C-stævnerne
Koordineringen har til formål at få stævnekalenderen i distrikterne på Sjælland til at hænge sammen. Planlægningen begynder med C-stævnerne, hvorefter der afholdes særskilte koordineringsmøder for D-stævnerne, som tilpasses de allerede fastlagte C-datoer. I processen arbejdes der med både primære og sekundære datoer, som klubberne har indgivet ønsker om.
B-stævnerne ligger uden for distrikternes koordineringsarbejde og fordeles af Rideforbundet.
Målet er at sikre, at rytterne har stævner at vælge imellem – men ikke så mange, at stævnerne tager starter fra hinanden. Samtidig gennemgås propositioner, reglementer og klasseopbygning, så alt er korrekt, inden stævnerne offentliggøres på GO.
Sene reglementsændringer gav ekstra pres
Et af årets mest tidskrævende emner har været de ændrede reglementer, herunder nye kvalifikationskrav samt justeringer i bidreglerne i springning. Reglementet blev godkendt sent, hvilket gav klubber og officials kun få uger til at omstille sig, inden stævnesæsonen 2026 begyndte.
Det skabte usikkerhed blandt rytterne/klubberne og medførte et markant øget behov for rådgivning fra distrikternes side. I perioden op til sæsonstart måtte distrikterne i høj grad fungere som sparringspartnere, da Rideforbundets kontor først åbner igen den 5. januar 2026, og mange spørgsmål derfor skulle håndteres lokalt i mellemtiden.
Forskelle mellem distrikterne
Behovene er forskellige fra distrikt til distrikt. I distrikt 1 er der for eksempel over 9.000 medlemmer, klubberne ligger tæt, og medlemstallet er stigende. Det stiller særlige krav til koordineringen.
Her afholdes der over 100 stævner årligt, og med 69 klubber inden for et relativt lille geografisk område kræver det løbende dialog og justering for at få kalenderen til at hænge sammen.
Økonomi og gennemsigtighed i distrikt 1
Distrikt 1 har årlige indtægter på omkring 130.000 kroner, primært fra medlemskontingenter fra klubberne. Derudover har distriktet opbygget en egenkapital på cirka 100.000 kroner, som er afsat til uforudsete udgifter og økonomisk svære perioder. En del af egenkapitalen fungerer blandt andet som sikkerhed, hvis distriktets tidtagningsudstyr til springstævner går i stykker eller skal udskiftes, da et nyt tidtagningsanlæg koster omkring 75.000 kroner.
Ifølge distrikterne er formålet ikke at oparbejde store overskud, men at sikre stabil drift og mulighed for at støtte klubberne, hvis der opstår behov. Pengene føres løbende tilbage til klubberne gennem blandt andet kurser, foredrag, cups, kvalifikationer og præmier til mesterskaberne, ligesom der er en kontinuerlig dialog om, hvad der fungerer, og hvad der bør justeres fremadrettet i forhold til de forskellige stævner.
Er distrikterne nødvendige?
Spørgsmålet om distrikternes relevans bliver jævnligt rejst, men for stævnekoordinatorerne er svaret entydigt. Hvis stævnekoordineringen skulle føres tilbage til Dansk Rideforbund, ville det kræve ansættelse af medarbejdere til at varetage den opgave, som distrikterne i dag løser frivilligt. Det vil ifølge distrikterne medføre væsentligt højere udgifter end de nuværende omkostninger. Netop denne problematik blev undersøgt for omkring 10 år siden.
Distrikterne oplever ikke, at de har magt – men ansvar. Opgaven består i at få et stort puslespil til at gå op og fordele stævnerne så fair som muligt. De kan og vil ikke forhindre klubber i at afholde stævner, men de regulerer kalenderen, så stævnerne ikke overlapper hinanden og dermed svækker hinandens økonomiske grundlag.
Klubberne henvender sig løbende til distrikterne, fordi koordinatorerne har et indgående kendskab til de lokale forhold. Det gælder alt fra stævneudvalg og baneforhold til klubbens erfaring og kapacitet – viden, som er afgørende for, at stævnekoordineringen fungerer i praksis
Samarbejde frem for konkurrence
I distrikterne bruges stævnekoordineringen aktivt som samlingspunkt for klubberne. Bestyrelsesmøder afholdes derfor ofte samtidig med D-stævnekoordineringen, fordi det netop er her, klubberne møder op. Mødetilslutningen varierer dog fra distrikt til distrikt.
På den måde skabes der dialog, sparring og videndeling på tværs af klubberne.
Færre starter til stævnerne
En af de største udfordringer i stævnekoordineringen er faldende antal starter til stævnerne generelt under Dansk Rideforbund. Dansk Rideforbund har i dag ca. 15.000 aktive stævneryttere og 40.000 ikke aktive stævneryttere, som er medlem af Dansk Rideforbund.
Hvor man tidligere kunne afholde flere C-stævner, risikerer for mange stævner i dag at svække økonomien for hinanden.
Særligt ponyområdet er udfordret samt afholdelse af B stævner på Sjælland, som der er relativ få af. B-stævner er dyre at afholde og kræver et solidt økonomisk grundlag for klubben at afholde. Der peges derfor i distrikt 1 – 5 på behovet for bedre koordinering af B-stævner, færre, men større klasser og beskyttelse af B-stævner mod konkurrerende C-stævner med høje klasser.
Distrikterne som samlende kraft
I distrikt 4 fremhæves det, at klubberne i stigende grad opfordres til at samarbejde frem for at konkurrere. Distriktet ser en positiv tendens den vej. Det er blevet vanskeligere at rekruttere frivillige hjælpere, og her spiller distrikterne en vigtig rolle som samlende kraft for klubberne. Gennem dialog og videndeling støttes klubberne i at hjælpe hinanden – blandt andet ved at låne frivillige kræfter på tværs af klubber eller i nogle tilfælde gå sammen om afholdelsen af stævnerne.
Et stort frivilligt ansvar
Stævnekoordineringen i distrikterne er et omfattende frivilligt arbejde, der kræver både overblik, lokalkendskab og mange timers dialog. Koordinatorerne understreger, at opgaven ikke handler om magt, men om ansvar og helhedstænkning. Det store spørgsmål er altid, hvordan man tilgodeser flest mulige klubber, så det ikke kun er enkelte, der får størst udbytte af stævnekoordineringen. Netop den balance er afgørende for, at stævnekalenderen kan fungere i praksis – og for at skabe et bæredygtigt stævnemiljø til gavn for både klubber, ryttere og sporten som helhed.
Distrikterne 1–5 har en fælles hjemmeside med information om opgaver, regler og stævnekalendere her
