Thomas Bach Jensen
Der var 11 startende i denne runde af cuppen. Julie Schmidt og hesten Combat fra Fyens Rideklub, der blev nr. 2 i årets første runde af cuppen, vandt anden runde sikkert med 71%. Vinderen af første runde, Lonnie Guldfrø / Catwalk, blev denne gang nr. 2 med 68% i meget tæt opgør med Tine Rise Thomsen / Landiano (67,857), Line Faxe / Edzer (67,838) og Anne Mette Hasselstrøm / Max (67,568) på de næste pladser.
De øvrige startende i cuppen var Janne Storm Seeberg / Maggini, Pernille Balcer / Citat Halsnæs, Rikke Ørskov Hedeman / Lazio, Tina Chabert Jensen / Ælling, Sofie Frost Hansen / Alexis og Didder Drøscher / Agazzi Firfod.
Rytterne skal deltage i mindst 2 af de 4 kvalifikationsrunder for at kunne kvalificere sig til finalen. Der er på nuværende tidspunkt 14 deltagere i cuppen, hvoraf 5 af rytterne allerede har redet 2 runder.
Efter hver runde tildeles rytterne point ud fra deres placering – ligesom i f.eks. ECCO Cup. De 10 ekvipager med flest point efter kvalifikationsrunderne går videre til finalen. Julie Schmidt og Lonnie Guldfrø fører i øjeblikket cuppen med 19 point hver. Herefter har Line Faxe 15 point, Anne Mette Hasselstrøm har 13 point og Janne Storm Seeberg har i alt 9 point.
Der er nu sommerferie i cuppen indtil de sidste to kvalifikationsrunder der afvikles i Hedensted d. 3. september og Slagelse d. 9.-10. september. Finalen afholdes i Vallensbæk d. 7.-8. oktober.
Udover Brogaarden, der er hovedsponsor, støtter flg. sponsorer op om paracuppen: BIG Sports Prize, Blue Hors Care, Dansk Varmblod, Dressurens Venner, Falck, Fyns Rideudstyr, Hestemagasinet, Hest & Rytter, Horseline, Horze København, Juletrae.net, Kinnerup Hesteartikler, Kystol, Network Communication, Nygaard Rideudstyr, OM Spring, Parasport Danmark, Paw Andersen – Tømren fra Arden, Plesner og Ridehesten.com.
Pararideudvalget retter en varm tak til arrangørerne samt alle sponsorerne for at støtte op om Brogaarden Para Cup.
/Pressemeddelelse.