Siril Helljesen har heste-Norge i ryggen

03-02-2012 11:25
Den norske dressurrytter Siril Helljesen har Norges hestefolk i ryggen. Flere norske dressurentusiaster har valgt at støtte rytteren økonomisk for at sikre hendes OL-deltagelse, som Olympiatoppen ikke støtter
Copyright Ridehesten.com
Siril Helljesen og Dorina (Foto: Ridehesten.com).

På internettet har man de seneste dage kunnet læse om den økonomiske støtte, som flere norske hestefolk donerer Siril Helljesen. Denne private støttekampagne er udsprunget i, at det for nyligt blev bekendt, at Siril Helljesen ikke modtager støtte fra Olympiatoppen og uden økonomisk støtte, lader det sig ikke gøre at deltage i OL 2012. I tirsdags skrev JJ Horses på deres Facebook-side, at de har valgt at støtte Siril Helljesen med 50.000 NOK og opfordrer andre til at gøre det samme. Den flotte gestus blev ledsaget af disse ord "Siril sætter norsk dressursport på verdenskortet. Hendes internationale resultater den sidste tid er enestående indenfor norsk dressur. Siril er et enestående forbillede og betyder enormt meget for dressuren. Dette arbejde kræver og fortjener økonomisk støtte. JJ Horses vil støtte Siril Helljesen med 50.000,- på vejen mod OL London 2012. Vi ønsker at opfordre resten af heste-Norge til at gøre det samme." Få minutter senere udtrykte Kristin G Andresen på samme Facebook side, at hun er glad for, at JJ Horses er med på holdet, der støtter Siril Helljesen. Hun selv og Elin Hurvenes støtter ligeledes med 50.000 nok.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner