Franklin-søn til norsk OL-rytter

23-02-2021 06:54

6-årige Falcon, der er avlet hos Kasprzak Dressage, vil fremover blive uddannet af den norske Grand Prix-rytter Siril Helljesen, der ved med sin DV-hoppe red EM 2011 i Rotterdam og OL 2012 i London

Copyright Ridehesten.com
Josefine Hoffmann og Falcon. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Kasprzak Dressage skriver, at de sidste efterår solgte fem heste til Helgstrand Dressage, og blandt dem var vallakken Falcon e. Franklin/ Lord of Loxley, der er første årgang af Kasprzak Dressages avlsprojekter. Inden salget til Helgstrand Dressage havde Falcon opnået flotte resultater med Josefine Hoffmann til PAVO og DRF's championat for 5-års.

Nu har den norske Grand Prix-rytter Grand Prix-rytter erhvervet halvpart i hesten, som hun er begyndt at uddanne og er meget begejstret for.

– Jeg faldt for hans naturlige kvikhed kombineret med tre taktfaste og gode gangarter. Han har en naturlig op ad bakke-tendens, og jeg kan godt lide heste med den type energi, og samtidig virker det som om, han har et rigtig godt hoved, siger Siril Helljesen om sin nye hest.

Nyheden fortsætter efter annoncen

– Jeg har kun redet ham i 10 dage, så vi skal lige lære hinanden at kende, men han har en rigtig god grunduddannelse, så vi er så småt i gang med at udvikle changementer og samlingen i traven. Han vil altid fremad og vil gerne arbejde. Han er jo kun seks år, så målet for i år er at få ham klar til seksårsklasserne og få videreudviklet piaffe og passage. Indtil nu viser han talent for øvelserne, så det bliver spændende. Han viser talent for samling i både trav og galop, så jeg tror absolut, han kan blive en god Grand Prix-hest, udtaler Siril.

Det glæder også avler Anna Kasprzak, at Falcon er kommet til en rytter, der kan udnytte hans store potentiale, og hun udtaler på sin hjemmeside: – Siril er en super dygtig rytter, og jeg blev rigtig glad, da jeg hørte, at det er hende, der kommer til at stå for den videre uddannelse af Falcon. Han har allerede vist et stort talent, men krævede en mindre rytter, og det ser ud som om, at de størrelsesmæssigt passer rigtig godt sammen. Jeg er meget spændt på, hvad det kan blive til for de to og jeg håber, vi kommer til at se hinanden ude til stævnerne, så jeg kan følge med i Falcon fremover, siger Anna.

/Kasprzak Dressage.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner