Charlotte Kusk Berwald
Det er en kommission under den franske nationalforsamling, svarende til det franske folketing, der har nedsat en undersøgelsesgruppe, der nu er kommet med i 72 sider lang redegørelse, hvori man altså har 46 konkrete forslag til, hvordan hestevelfærden kan sættes i fokus ved OL næste år. Kommissionen motiveres i særdeleshed af episoder ved OL i Tokyo i 2021, hvor flere heste under den moderne femkamp blev udsat for kritisable forhold.
Et eksempel på en af de mere grænseoverskridende anbefalinger er, at man foreslår, at heste igennem hele OL overvåges non-stop via kamera, for derigennem at sikre, at alle behandler hestene acceptabelt.
Anbefalinger kun vejledende
Kommissionen beretter, at anbefalingerne kun er vejledende og at man ikke planlægger at lave særlovgivning med henblik på OL, og FEI kommenterer i relation til kommissionsrapporten, at flere af tiltagende alle er indført som en del af FEI’s eget regelsæt.