Bedømmelse af den unge dressurhest

19-02-2024 06:46

I en tid med øget fokus på hestevelfærd er ridningen af den unge hest et af de væsentlige diskussionspunkter, og derfor indbyder Dansk Varmblod Region 7 til en spændende aften med fokus på bedømmelsen af den unge ridehest

Copyright Ridehesten.com
Mette Svare Ehlers. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen

Dansk Varmblods Region 7 ønsker med denne aften at give avlerne den bedst mulige hjælp til at forstå, hvad der lægges vægt på i bedømmelserne, når de unge hopper skal gå sadelkåring, og når de senere skal gå egnethedstest.

Det er nu knap et år siden, Dansk Varmblod fik ny avlsledelse, og der blev sidste år varslet ændringer i bedømmelserne af de unge rideheste i såvel Dansk Varmblods- som Dansk Rideforbunds-regi. Berider og gangartsdommer Mette Svare Ehlers er en gennemgående nøglefigur i gangartsbedømmelserne i begge forbund og derfor også højaktuel som formidler af de nyeste tiltag.

I forbindelse med aftenens arrangement vil Mette bl.a. komme ind på følgende emner:

  • Teorien bag bedømmelserne
  • Hvad vægtes ved bedømmelserne
  • Hvad er god unghesteridning
  • Professionelle vs. amatørryttere
  • Opstart af den unge hest
  • Økonomi og selektering af ungheste

Tid: Onsdag den 28. februar 2024 kl. 19.00
Sted: Agri Nord Idrætscenter, Hobrovej 435, 9200 Aalborg
Pris: 100 kr. inklusiv kaffe/te og kage

Tilmelding: Senest den 25. februar via Mobilepay på 21 23 74 16 (Niels-Jørgen Hjort Johansen) med beskeden ”region 7”. Anvender man ikke Mobilepay, kan man tilmelde på e-mail joetophoej@gmail.com og betale ved indgange

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner