Olympisk banebygger i Falsterbo

20-07-2024 06:49

Camilla Alfthan

Svenskerne var flyvende i Sveriges største udendørsstævne, Falsterbo Horse Show, hvor de vandt Nations Cup. Banen var bygget af samme mand, som om et par uger står bag springene i OL i Paris

Copyright Ridehesten.com
Falsterbo springstadion. Foto: Camilla Alfthan
Nyheden fortsætter efter annoncen

Der var både spænding og drama da Sverige vandt Nations Cup tæt forfulgt af deres tyske rivaler. I omspringningen fik verdensetteren, Henrik von Eckermann, nemlig otte fejl da han red ud som den første på hoppen Iliana.

Heldigvis reddede damerne på holdet situationen, og fik os til at komme tilbage. De vidste at hvert resultat tæller og gjorde det nødvendige, fortalte den svenske gentleman, som selv har skrevet springhistorie ved at være verdensetter hele to år i streg. En bedrift ingen tidligere har kunnet sætte navn til og som begyndte lige før von Eckermann vandt VM i Herning med sin King Edward.

Holdet er altid spændende og en utrolig oplevelse, jeg elsker at ride på hold. Det er også underholdende for publikum, når der er uforudsigelige forløb, sagde von Eckermann, som i nationscuppen havde selskab af Wilma Hellström (på Cicci), Amanda Landeblad (For Killy) og Emma Emanuelsson (Canbella Blue) – sidstnævnte sikrede vinderpladsen, da holdet skulle ud i endnu en omspringning, nu blot mod Tyskland, og hun fik chancen da chef d’equipe Henrik Ankarcrona skulle vælge en hurtig rytter.

Copyright Ridehesten.com
Banebygger Santiago Varela. Foto: Luis Freitas for Falsterbo Horse Show

Olympisk banebygger

Manden bag den lumske bane, der gav adskillige nedslag, var Santiago Varela, samme som i OL i Tokyo og VM i Göteborg. En efterspurgt herre, som Ankarcrona har forsøgt at få til det sydsvenske i flere år.

Der findes gode banebyggere og så dem, som er kunstnere. I dag var der flere afstande som man kunne ride forskelligt, hvilket er herligt, da alle heste er forskellige og det udfordrer rytterens bevidsthed – og chef d’equipens! Men har en plan, rytterne har også en plan, og så begynder man at sætte spørgsmålstegn ved det hele. Så bliver det hele mere interessant, fortalte Ankarcrona.

 

De lette spring giver fejl

For blot et år siden blev Santiago Varela tilbudt at designe banen til olympiaden i Paris, fortalte han til, Ridehesten.

Jeg startede planlægningen dagen efter. Fremgangsmåden er præcis den samme som til alle andre stævner.  Jeg sagde til mine assistenter, som jeg har haft i 30 år; Lav intet nyt – vi er hyret, da de kunne lide det vi lavede i Tokyo!

Banen skal passe til alle niveauer og ekvipager – her i Falsterbo er rytterne rangeret fra nr. 1 til 1000.

Nyheden fortsætter efter annoncen

– Hest og rytter har et nyt udgangspunkt hver eneste gang. Begge laver 1000 forskellige kombinationer – et uendeligt antal. Hvis det regner, solen skinner, det blæser, eller hvis man er udmattet påvirker det tingene. Det gode ved sporten er, at der ikke findes en metode, som er den rette. Hvis du kun tænker på hesten, går det altid godt, fortalte Santiago Varela.

Almindeligvis ville alt være tabt for Sverige, når første rytter får otte fejl, men så ændrede alt sig. Det kan kun holdridning gøre. Efter første runde tænkte de svenske ryttere, at de aldrig kan vinde. Det er jeg overbevist om. Men hvad skete? De fik bagefter tre fejlfri runder. Og i Nations Cup har du vundet, hvis du har tre fejlfrie runder, det er enkel grammatik.

Det er de umiddelbart lette spring, der ofte skaber fejl. Når der er flere kombinationsmuligheder, kan man aldrig gøre det samme i anden runde. Hesten ændrer sine galopspring, så statistisk er der altid flere fejl i anden runde.

 

Alle vil slå svenskerne

Som efterspurgt banebygger i den internationale springverden – når han ikke passer sit arbejde som CEO i en energikoncern på Place de Vendome i Paris – er Santiago Varela dybt imponeret over de svenske bedrifter i sporten.

I Sverige har man mere end 10 springryttere, som kan ride OL. Der findes intet andet land i verden, hvor dette er muligt. Det betyder at svenskerne gør noget rigtigt. Alle vil være som dem. Det er som med fodbolden. EM blev i mange år vundet af Tyskland. Nu vinder svenskerne alle de store stævner. Det er dem, alle vil slå. Det er resultatet af mange menneskers arbejde igennem mange år. Selv når de får otte fejl i første runde, er de i stand til at komme tilbage. Publikum elsker heste og ved hvordan de skal reagere. Da Cian O’Conner faldt i vandgraven, var det først en joke. Da hesten så løb løbsk, blev der bomstille på hele anlægget, indtil den var fanget igen. Ingen sagde noget og speakeren var stille. Det sker fordi folk forstår sporten, fortalte Santiago Varela.

 

Sol, regn og ulmende skybrud

Det lunefulde sommervejr var ingen herre over. I Falsterbo ændrede han banen efter vejrforholdene så den ville være mere sikker, da der var risiko for skybrud.

I Tokyo skulle jeg ændre hele banen på fire dage. Jeg kom i sidste øjeblik på grund af pandemien. Da de havde flyttet projektørlysene, og jeg så, at det skabte genskær i vandgraven, måtte jeg ændre det hele. Der var fire klasser, og alt skulle laves om på fire dage.

Astrid Ø. Sørensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Astrid Ø. Sørensen