Simone Pearce i nyt projekt

27-01-2024 07:24

Den australske dressurrytter Simone Pearce, der i en årrække var ansat hos Helgstrand Dressage, starter nu sit eget foretagende op

Copyright Ridehesten.com
Simone Pearce her med No Limit. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Den australske dressurrytter Simone Pearce, der i mange år har gjort karriere på de internationale stævnebaner i Europa, hvor hun ligeledes har været bosiddende i en årrække, har nu valgt at forlade sin sponsor, Thomas Ritzinger, for at starte sin egen virksomhed. 

Simone Pearce har siden 2023 arbejdet for Thomas Ritzinger i Bayern, hvor hun blandt andet vandt sølv til verdensmesterskaber for ungheste i 2023 på den 5-årige No Limit e. Geniaal/ Florestan I.

Efter en periode med flere konkurrencer, herunder World Cup-kvalifikationen i Basel, Schweiz med hendes tidligere makker Destano e. Desperados/ Brentano II, som hun deltog i OL i Tokyo på i 2021, har hun nu besluttet sig for at flytte til Stutteri Hirtenhof i Aach, Baden-Württemberg i Tyskland. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Simone Pearce er desuden rekordholder for Australien i både Grand Prix, Special og Kür og har redet adskillige finaler ved UVM i dressur på både Helgstrand-heste og efterfølgende. Simone Pearce var fra 2015 til 2018 ansat som rytter hos Helgstrand Dressage, hvorefter hun rejste til Tyskland i forbindelse med et nyt job hos Rueben Equestrian i Cloppenburg mellem Oldenburg og Vechta. 

Hun tager flere af sine topheste med sig til Stutteri Hirtenhof, herunder Destano, All We Need, Snap Chat, Morricone II, Fleur Belle Tyme og Song of Joy. 

Kilde: Eurodressage

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner