Spændende avlerudflugt i region 2

12-06-2014 14:48

Dansk Varmblods region 2 står bag en spændende avlerudflugt med besøg hos to succesfulde opdrætterpar

Copyright Ridehesten.com
Linda Falensteen med vinderføllet Fredensdals Destiny i 2011.

Årets avlerudflugt i region 2 afholdes den 28. juni 2014 og går til to succesfulde avlerpar - nemlig Linda Falensteen & Martin Strande samt Maja Guldborg &Mads Mejnertsen.

Turen starter kl. 12 hos Linda Falensteen og Martin Strande i Hedehusene, hvor der bl.a. vil blive fremvist seks føl af spændende afstamninger efter faderhingste som bl.a. Franziskus, Charmeur, Negro og Sezuan. Linda og Martin har lavet et utal af dejlige afkom, som ofte står forrest ved det regionale følskue. I 2012 havde de blandt andet både det bedste og det næstbedste hoppeføl i region 1. Nemlig Fredensdals Vienna e. Bretton Woods og Fredendals Devine e. Fürstenball, som begge blev udtaget til eliteskuet. Ligeledes har de lavet hingsten Fredensdals Fountain og UVM-hesten Fredensdals Zig Zag.

Herefter går turen til Maja Guldborg og Mads Mejnertsen i Haslev, som i år også venter seks føl nemlig efter hingstene Sir Donnerhall, Negro, Sandro King, Apache, Charmeur og Sezuan. Dette avlerpar har også høstet stor succes, bl.a. som avlere af RDH-hoppen Divya Prydsholm, som til unghestechampionatet i 2011 modtog Hestens Værns medalje som gladeste hest. I 2010 havde de Region 2's andet bedste hoppeføl Dreamy e. Connery, og de har også avlet hingsten Sandro Magic.

Efter de to stutteribesøg afsluttes dagen med lækker mad og hygge. Der er stadig ledige pladser og sidste chance for tilmelding er den 13. juni 2014. Læse mere om arrangementet og tilmelding HER.

Læs også

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner