Fra i dag kan man byde på føllene

02-09-2026 20:20

I morges kl. 9 blev der åbnet for onlinebud på de 34 dressurføl, der lørdag aften kommer under hammeren på Dansk Varmblods Elitefølauktion på Vilhelmsborg

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Når Dansk Hesteforsikring Elitefølauktion afvikles under Dansk Varmblods KRAFFT Eliteskue præsenteret af Stutteri Søbakkehus på Vilhelmsborg lørdag aften, er flere af føllene måske budt op over startprisen på 4.000 euro, for siden onsdag morgen har interesserede købere kunnet afgivet onlinebud.

Kollektionen af 34 dressurføl markedsføres på den internationale auktionsportal Horse24, hvor man vil se, at de ikke blot er udvalgt efter type og bevægelseskvaliteter, men i høj grad også afstamninger med spændende præstationsblod, og flere af føllene er tætbeslægtet med succesfulde dressurheste.

Når online pre-bidding lukker, bliver det højeste bud på hvert føl overført som startbud til auktionen lørdag aften, hvor budgivningen fortsætter online såvel som blandt gæsterne i opvisningshallen på Vilhelmsborg, der deltager på lige fod.

Traditionen tor afholdes auktionen som en del af den store avlerfest i opvisningshallen på Vilhelmsborg.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Den komplette kollektion på Horse24.

/Varmblod.dk

 

 

 

Annika Knudsen Lorentsen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Annika Knudsen Lorentsen