Philip Chr. Ulrich
Enhver mand som skal fri er ude på dybt vand. Så snart han nærmer sig en smykkebutik og begynder at kigge på ringe, så kan du nærmest se dollartegnene springe ud af øjnene på ekspedienterne. ”Han er forelsket, og skal bruge hvad der er muligt på at gøre det så godt som muligt. Tjatjing!”
Når så man står og skal vælge en ring, så er det igen en stor beslutning for enhver mand. Hvad hvis hun ikke synes om den? Lidt antiklimatisk at fri, vise ringen og så står en udkårne med et ansigtsudtryk, der får Hillary Clinton til at se overskudsagtig ud efter hun tabte til Donald Trump.
Når man skal finde en ring til en hestepige, så er der dog lige et par overvejelser, som skal med. For almindelige mennesker, så er det oplagt at overveje en rigtig prinsessering med en stor sten ovenpå – ikke hvis du skal fri til en hestepige. For her lurer en stor fare: ridehandsken (og generelt arbejdet i stalden). Hvis man skal have en ridehandske på, eller bruge en greb til at muge ud hos hesten(e ), så går det ikke med en sten, som rager ud.
Så langt så godt. Hvis man altså vil have pigen til at gå med ringen (og det er jo lidt meningen), så er det altså en god idé at overveje sådanne ting. Så der var kun tilbage at se efter en ring med sten som integreret del af ringen. Men her kommer endnu en overvejelser, for ringen skal jo også kunne holde til lidt tæv i stalden.
Nå, men operationen lykkedes og kontoen døde – der blev fundet en ring.
Så kommer det næste spørgsmål for enhver mand på frierfødder: Hvor skal det ske henne? For mit vedkommende var der ingen tvivl om, at der skulle være heste involveret.
For flere år siden gjorde Charlotte dog klart for mig, at hvis jeg friede ude til et stævne, så ville hun klart overveje at sige ”nej” og efterfølgende slå mig ihjel af ren flovhed. Så tænkte det var en dårlig plan at arbejde ud fra.
Men på det tidspunkt var vi flyttet på gård. Jeg begyndte at kigge på ring ret kort tid efter, at vi var flyttet derud, så det blev ret oplagt, at arbejde med et sted på gården – det var vores eget drømmested og omgivet af heste.
I sidste ende faldt planen på plads. Ringen var købt, stedet på gården valgt og en idé om tidspunkt var også valgt. Så kom udfordringen: at få det hele til at klappe. Og her viste hestepigen sig igen at være den største planlægningsmæssige udfordring.
Vi havde haft en lidt travl periode (det har man faktisk hele tiden med en hestepige og gård), så jeg havde sørget for at aftale med min søde bedre halvdel, at vi skulle holde søndagen fri, så vi kunne være sammen. Planen var så, at jeg skulle fri sen eftermiddag (mens solen var på vej ned i horisonten), og så havde vi i forvejen planlagt, at vi skulle ud og spise. En genial plan! Intet kunne gå galt. Men som med enhver Olsen Banden-plan, så overlevede den ikke mødet med virkeligheden. Min bedre halvdel var ikke helt med på, hvor fast en aftale det var, at vi skulle holde søndagen fri sammen, så hun lavede aftale med nogle venner om at hjælpe dem med et eller andet – hvad kan jeg ikke huske. Hmm, så måtte frieriet jo udskydes, for jeg kunne jo ligesom ikke komme med en god forklaring på, hvorfor jeg mente hun skulle blive hjemme.
Anledningen kom dagen efter, og hun sagde heldigvis ”ja”. Vi var ude med traktoren på folden (hvorfor kan jeg igen ikke huske), og vi holdt en kort pause, og nød solnedgangen – heeelt tilfældigt selvfølgelig. På toppen af en bakke med udsigt over vores gård, omgivet af hestene, i solnedgangens skær – og en traktormotors diskrete rumlen i baggrunden – fik jeg stillet spørgsmålet.
En sidste note ift. processen med at gifte sig med en hestepige, så skal du lige være klar på én ting: Du kan meget vel risikere at hestene skal være del af bryllupsbillederne, så find en fotograf som kan håndtere det. Vi var meget heldige med vores fotograf, og han tog udfordringen i stiv arm.
Heste definerer mange aspekter af ens liv med en hestepige, og et højdepunkt som et frieri er ingen undtagelse. En god indikator på ”things to come”.
Følg med i det daglige på min Facebookside: ”Fra bydreng til bonderøv”