Blog: Succesfuld juniorrytter i Dubai

21-02-2018 06:34

Christina Sehested

Den danske juniorrytter Christina Sehested bor til daglig i Dubai, hvor hun med to talentfulde heste indtager springbanen og forsvarer dannebrog

Copyright Ridehesten.com
Christina og ConCara i aktion
Nyheden fortsætter efter annoncen

 

Jeg er lige nu midt i en meget spændende, men vellykket og travl sæson. Mine heste og jeg har haft et par op og nedture, men generelt er jeg meget tilfreds med vores fremskridt indtil nu.
Som det er nu, ligger jeg som nr. tre i kategorien Juniorer under 18 år, og blot et par point bag førstepladsen! Men for at være ærlig så udarter sæsonen for hestene og jeg endnu bedre en forventet.

Celine har været super i junior-sektionen, med mange top 3- og top 10 placeringer – og nogle sejre, så jeg er så stolt af den hoppe. Hun har arbejdet så godt hele sæsonen, både i træningen, og til de nationale og internationale konkurrencer.

Min nye hest ConCara og jeg har haft en rigtig god start sammen, vi har taget nogle placeringer og lavet flere nulrunder. Men vi er stadig ved at lære hinanden at kende, så jeg vil ikke skynde på. Hun har været super i Junior-klasserne, men jeg vil gerne bruge hende til de højere klasser. Jeg red faktisk min første 135 cm og 140 cm klasse med CC i sæsonens første internationale stævne – og var yngste rytter i en klasse ud af 60+ seniorer, så er jeg meget glad for vores resultat.

Verdens bedste i Emiraterne i øjeblikket
Nu da de internationale stævner er startet, har vi i træningen haft mere succes end før. I klasserne er det ikke kun juniorer fra rundt om i verdenen, der deltager, men også nogle af de allerbedste og berømte ryttere, der konkurrerer. Sammen med mine heste deltager jeg i samme stævner som f. eks. Henrik Von Eckermann, Shane Breen, Jos Lansink, Abdullah Al Sharbatly, Evelina Tovek og Philip Weishaupt. 
 

Copyright Ridehesten.com
Her ses Christina og Celine, der flyver over springene i Dubai
Nyheden fortsætter efter annoncen



Celine tilbage i topform
ConCara har haft fri denne weekend, mens jeg sammen med Celine red The Ruler Of Sharjah International Championship. På førstedagen tog vi en fjerdeplads blandt 45 startende ekvipager, mens andendagen bød på Grand Prix. Indtil de sidste to ryttere red på banen, lå jeg i spidsen, desværre slået lige på målstregen, så vi sluttede som nr. 3. Alligevel var jeg virkelig glad og imponereret over vores første start sammen efter Celine har stået skadet med sin hov for nogle uger tilbage.

På springkursus
Jeg er virkelig glad for, at Celine er tilbage i topform, og hun er glad for at træne og springe. I sidste uge, da vi var på springkursus var hun super frisk, og hoppende endnu højere over springene. Selvom hun var frisk, så ventede hun på mig og åbnede sine skridt mellem springene – og det er noget vi har trænet på – at åbne hende skridt mere, for denne hoppe er det lettere at forkorte end at forlænge, men hun klarede det rigtig godt.

Copyright Ridehesten.com


ConCara fik fri i weekenden, fordi hun havde netop startet et 5* stævne med min træner Arif Ahli, de sprang nogle af de helt store klasser. Så det var bedst for hende at hvile og restituere, men i denne uge er hun tilbage i fuldt arbejde og vi har netop sprunget en fejlfri 130 cm bane i et CSI2* stævne i Al Forsan, Abu Dhabi. 
Nu med Three Horses som sponsor 
Jeg kan med stolthed meddele, at jeg netop har indgået en sponsoraftale med Three Horses. Jeg ser meget frem til at arbejde med dem, og selvfølgelig bære tøjet og udstyret til mine heste, hvor vi skal repræsentere og fremme Equipage og HorseGuard i Mellemøsten. HorseGuard er et mærke, der anvendes til udstyr til heste, mens Equipage er et mærke, der laver tøj og udstyr til hest og rytter.

 

Copyright Ridehesten.com

Den 1-3/3 vil der være et FBMA-show for kvinder, som UAE har hvert år. Det er et show, hvor kun kvinder kan deltage, og jeg ser virkelig frem til at ride i det med begge mine heste i 1.20 og 1.30-klasserne. Sidste år i dette show blev jeg på førstedagen placeret 2. med Celine og på den anden dag placerede vi 9.

 

Info

Om Christina:

Jeg hedder Christina Sehested. Jeg er bosat i Forenede Arabiske Emirater(UAE) og er springrytter. Jeg er 14 år gammel, og har redet siden jeg var omkring 10 år – på pony til at starte med.

Jeg rider hver dag efter skole og konkurrere hver eneste weekend, hvor sæsonen løber fra oktober til midt april. Til daglig bliver jeg trænet sammen med et team på fire ryttere. Vi bliver trænet af to landsholdsryttere i UAE og landsholdets træner. Igennem sæsonen kan vi ikke springe så meget, så jeg springer en bane en gang om ugen, og laver en masse grundridning resten af ugen, inklusiv en fridag til min hest – selvfølgelig!

Jeg ejer en 10-årig KWPN hoppe, Celine e. Sydney/Coline. Med hende har jeg modtaget prisen for mest vindende children-rytter i Emiraterne. Celine og jeg har vundet flere nationale og internationale konkurrencer, og er blevet placeret i de fleste – og det er virkelig en fantastisk følelse, når den danske nationalmelodi bliver spillet. Og så har jeg lige fået en ny hest Concara.

Ofte er jeg den yngste rytter i juniorklasserne, og mange gange også den eneste pige. De andre ryttere er i gennemsnit omkring Rytternes alder er i gennemsnit omkring 16-17 år, og det har været lidt af en udfordring at ride mod ryttere, der er yderst konkurrencedygtige, målrettet og fast besluttet på at vinde. De fleste ryttere, som jeg konkurrerer imod, er lokale, så jeg plejer at være lidt af en outsider og nogle gange den eneste europæiske rytter.
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner