Ringsted Sports Rideklub og Team Cabe fejrer 20 års samarbejde

18-04-2022 15:13

Annika Knudsen Lorentsen

Den 1. maj er det 20 år siden, at Ringsted Sports Rideklub startede på Ejlstrupvej hos Team Cabe. Siden har den vokset sig større og er dag en populær rideskole

Copyright Ridehesten.com
Stemningsbillede fra et elevstævne i stalden. Der strigles og flettes. Foto: Privat
Nyheden fortsætter efter annoncen

Den 1. maj for 20 år siden kom Ringsted Sports Rideklub til Team Cabe, efter 16 år på anden adresse. Ringsted Sports Rideklub er vokset gennem årene og er i dag en meget aktiv klub, blandt andet i forhold til afholdelse af stævner og andre hestesportsarrangementer. 

Klubben har blandt andet afholdt DM for junior og ungryttere i dressur, og i indbydes der ligeledes til DM i paradressurryttere under 25 år. 

Copyright Ridehesten.com
Elev skolecup 1. afdeling, hvor klubben vandt. Klubben er derfor videre til 2. afdeling. Foto: Privat
Nyheden fortsætter efter annoncen

Rideskolen bliver drevet af Team Cabe-ejerne, Brit Beck og Michael Moeberg, som er daglige ledere af klubben. Jubilæet for samarbejde fejres ved at alle medlemmer af rideklubben, deres familie og venner, samt andre interesserede inviteres til kaffe, kage, the og sodavand hver dag i perioden fra den 25. april til den 30. april. Det betyder, at du på følgende tidspunkter kan møde op i klubbens rytterstue og fejre samarbejdet: 

Mandag den 25. april: Kl. 16-20.00
Tirsdag den 26. april: Kl. 16-20.00
Onsdag den 27. april: Kl. 15.30-20.00
Torsdag den 28. april: Kl. 15.30-20.30
Fredag den 29 april: Kl. 14.30-19.00
Lørdag den 30. april: Kl. 9.-13.00

Hensigten er, at alle elever i elevskolen efter deres undervisning kan gå i rytterstuen og hygge sig med de andre. Alle er velkomne, også personer, som ikke er medlem af klubben, men som gerne vil høre mere. 

Copyright Ridehesten.com
Foto: Ridehesten.com/Camilla Tiefensee Schrøder
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner