Rejsegilde på Donse Hovedgård

28-10-2019 16:14

Annika Knudsen Lorentsen

På Donse Hovedgård er en ny stald under udvikling i samarbejde med Janus Haubroe fra Skibby HC, og i sidste uge inviterede familien Kattrup til rejsegilde i de flotte omgivelser ved Hørsholm og inden længe åbnes de nye faciliteter op for pensionærer

Copyright Ridehesten.com
Niels Kattrup, May-Britt Kattrup og Janus Haubroe. Foto: Ridehesten.com/Jørgen Bak Rasmussen.
Nyheden fortsætter efter annoncen

I de smukke omgivelser ved Hørsholm, med direkte rideadgang til Tokkekøb Hegn og Store Dyrehave, ligger Donse Hovedgård, som netop er ved at opføre en ny hestestald. 

Hestestalden vil rumme 22 hestebokse, som vil blive lejet ud til hestepension. En gammel stald er blevet revet ned, og i samarbejde med Skibby HC, er May-Britt Kattrup og hendes familie ved at opføre en smuk og topmoderne hestestald.

– På ejendommen finder man både en ridehal, en dressurbane, en springbane og en galopbane, ligesom der er direkte adgang til fantastiske ridemuligheder i skoven, fortæller May-Britt Kattrup, som er tidligere eliterytter i military. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Hun har blandt vundet nordisk guld, ligesom hun er blevet nr. 5 for hold ved EM og har deltaget i World Cup-finalen. May-Britt har desuden været i folketinget og hun understreger da også at den nye stald kommer til at overholde alle de krav som der er til hestehold, i den lov som træder ikræft den 1. januar. 

Læs mere om Donse Hovedgård i næste nummer af magasinet Ridehesten. 

Se videoen nedenfor, hvor blandt andet Niels Kattrup holder en tale for de fremmødte gæster. 

Læs også

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner