Sydjysk Horseshow i maj

23-04-2011 07:04

Signe Wiese

I maj afholder Sydjysk Horseshow i samarbejde med Aabenraa Rideklub Møntehøj to stævner med alt lige fra DRF’s championat for 4, 5 og 6-års dressurheste til Spring Derby for både heste og ponyer
Copyright Ridehesten.com
Springbanen på Møntehøj lægger endnu en gang græs til Springderby. (Foto: Ridehesten.com)

D. 13. – 15. maj går det løs med kombineret spring- og dressurstævne, hvor der bl.a. kan opleves DRF’s championatsklasser for de unge dressurheste, iagttagelsesklasser til U-VM i dressur for 5 og 6 års heste og youngsterklasser for springhestene. D. 20. – 22. maj er reserveret til springrytterne. Her kan bl.a. opleves Spring Derby for både heste og ponyer. Ved begge stævner rides der om flotte præmier, bl.a. om en uges wellness-ophold til din hest og en rejse for 2 personer. Sidste tilmeldingsfrist til begge stævner er d. 26. april – så skynd dig! Mere info om tilmelding på Infosport, samt om Sydjysk Horseshow: følg links til højre

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner