Annika Knudsen Lorentsen
Vi er taget på tur til Göteborg for at levere nyheder og flotte billeder fra det fantastiske arrangement som er stablet på benene i Scandinavium Arena, i forbindelse med Longines FEI World Cup-finalen 2019. Stemning er unik og der er masser af ting at opleve, foruden ridning i verdensklasse, byder arrangementet blandt andet på clinic med Tristan Tucker og en stor hestemesse EuroHorse hvor man kan opleve og købe lidt af hvert.
Hvem er vi?
Annika Knudsen Lorentsen: Jeg er den udsendte journalist for Ridehesten og jeg vil bringe jer nyhederne fra stævnet herovre i Göteborg. Planen er løbende at opdatere jer på konkurrencerne, på situationen med vores danske deltagere, her i blandt Daniel Bachmann som er blandt finalisterne i World Cup-finalen i dressur. Ellers vil vi gerne give jer et indblik i stemningen og den fantastiske oplevelse det er at være i Göteborg under dette arrangement.
Kristine Ulsø Olsen: Først og fremmest er jeg fotograf, og jeg står for at fotografere alle de dygtige ryttere og oplevelser der sker. Jeg fotografere selvfølgelig World Cup-finalerne, men blandt andet også backstage billeder med Daniel Bachmann og stemningsbilleder rundt omkring. Derudover hjælper jeg Annika med at dække nyhederne, så vi får samlet mest muligt ind til jer fra arrangementet.
Kom med på tur
Vil du følge mere med I vores oplevelse i Göteborg, så er vi aktive både her på Ridehesten.com, men også på vores Facebook og Instagram-profiler, hvor vi løbende lægger ting op fra arrangementet.
Find vores Facebook-side her.
Følg os på instagram @ridehestencom - find siden her.