Ridesportens formel 1 afholder EM i Danmark

11-07-2021 18:45

Marie Helene Rigård Rohleder

Europamesterskaberne i disciplinen, Mounted Games, afholdes i næste uge på Vallensbæk Ridecenter

Copyright Ridehesten.com
Mounted games ved Store Hestedag i 2019. Foto: Ridehesten.com/ Jørgen Bak Rasmussen
Nyheden fortsætter efter annoncen

EM i mounted games bliver afholdt i Danmark, nærmere bestemt Vallensbæk Ridecenter. Mesterskabet afvikles i næste uge fra d. 12 til d. 17 juli. 

Europas allerbedste ryttere dyster i flere aldersgrupper - både individuelt og for hold, så der skal hujes, heppes og håbes sammen med både de europæiske, men selvfølgelig særligt de danske ryttere, når det gør løs i et hæsblæsende tempo.

Mounted games er en galopsport, hvor ryttere og ponyer samarbejder om at komme igennem en række finmotoriske stafet-discipliner så hurtigt som muligt. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Konceptet er simpelt i den spektakulære og ekstremt underholdende ridesport. Det hold, der kommer først i mål, får flest point i en række forskellige discipliner over fire heats – jo flere point, desto højere placering.

Der er action, fart og spænding fra start til slut. Tempoet er næsten ikke til at begribe, og samarbejdet mellem ponyer og ryttere er sublimt, så selv for ikke-hesteinteresserede tilskuere er det en oplevelse, man sent glemmer.

De afgørende finaler foregår fredag fra kl. 18.00 til kl. 20.00 aften i den individuelle klasse, og lørdag er der hele dagen finaler i holdkonkurrencerne.

//Pressemeddelelse 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner