Yderligere to 5-årige DV-heste til finalen

03-08-2018 14:50

UVM i Ermelo: Efter B-finalen for 5-års heste har yderligere en ekvipage fra det danske hold kvalificeret sig til lørdagens finale sammen med endnu en DV-hest under dansk flag. Der er lagt op til en utrolig spændende finale

Copyright Ridehesten.com
Dagens 5-års vinder blev avlshingsten Asgard's Ibiza redet af Juliane Brunkhorst.

Sejren i B-finalen for 5-års ved verdensmesterskaberne for unge dressurheste gik i dag til KWPN-avlshingsten Asgard's Ibiza e. Desperado/ Jazz, der blev redet af tyske Juliane Brunkhorst til flotte 8,96 med bl.a. 9,3 for galop.

Som bekendt går tre heste fra B-finalen videre til den endelige finalen, der afvikles i morgen lørdag, og sådan er det også i år, selv om 13 heste gik med videre fra kvalifikationen, da to delte 12. pladsen. Dermed bliver der i år 16 og ikke blot 15 ekvipager i finalen.

Med hertil er endnu to DV-heste, som har klaret sig fremragende i B-finalen i dag, nemlig Straight Horse Ascenzione e. Blue Hors Zack/ Blue Hors Don Schufro (opdr. Straight Horse) redet af Victoria E. Vallentin til en sikker andenplads med 8,90 point og bl.a. karakteren 9,4 for trav. Vi talte kort med Victoria efter klassen:

Copyright Ridehesten.com
Victoria sammen med sin hestepasser Maria efter præmieoverrækkelsen.

– Hun var helt super i dag og meget mere afslappet. Jeg tror, at det er rigtig godt for hende, at hun også har gået i dag, så jeg håber, at hun tager det mere afslappet igen i morgen, lød det fra den unge rytter.

Således er tre af de fire danske ekvipager i 5-års klassen videre til finalen. Den australske rytter Simone Pearce sørgede for, at en fjerde DV-hest er blandt lørdagens 16 finalister. Det drejer sig om Lindballe's Just Perfect e. Johnson/ De Niro (opdr. Fam. Lindball), der i dag opnåede 8,84 point og heriblandt 9,0 for skridt.

Klassens resultat.

Copyright Ridehesten.com
Simone Pearce sammen med sine forældre fra Australien.
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner