Fornem pris til Trolle Company

01-10-2018 14:08

Tilbage i 2005 fik Ulrich Trolle sit første agentur og mange års hårdt arbejde bliver nu i aller højeste grad belønnet. Trolle Company er nemlig Børsen Gazelle 2018

For over 10 år siden startede Ulrich Trolle sit eget firma, som i dag er det de fleste kender som Trolle Company. Meget er sket siden da, han kører ikke længere rundt med varer selv, da firmaet blandt andet er gået fra at sælge varerne direkte til kunder, til nu at have 90 forhandlere rundt omkring i Skandinavien. 

I torsdags kom det som Ulrich betegner som en kæmpe cadeau og et meget stort skulderklap - prisen som Børsen Gazelle 2018.
- Det er jo en kæmpe cadeau at få efter så mange års hårdt arbejde fortæller Ulrich til Ridehesten.com og fortsætter - Det giver god anerkendelse og ikke mindst rigtig god energi til hele teamet bag Trolle Company, som nu i endnu højere grad har fået god inspiration til at videreudvikle vores brands og firma. 

Da firmaet i sin tid blev startet, talte det kun Ulrich og hans kone Helle Krasnik Trolle, hvor meget af dialogen omkring firmaet foregik i deres køkken og senere hen i forlængelse af private bolig. I dag har firmaet fem medarbejder, er nu bosat i Allerød og har fået 750 kvadratmeter med kontorer, showroom og lager.

Copyright Ridehesten.com
Trolle Companys showroom i Allerød

Børsen Gazelle 2018
For at modtage Børsen Gazelle, skal gazellen vokse kontinuerligt og have fordoblet som minimum sin omsætning eller sit bruttoresultat i løbet af fire regnskabsår.
Det bliver kåret en regionsvinder i hver region, og Trolle Company har vundet i region hovedstaden. Kåringen finder sted den 5. december, hvor landsvinderne ligeledes findes.

Læs meget mere om Trolle Company i en firmaprofil som Ridehesten lavede til April udgaven fra 2018.

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner