Susanne Barnow og Kjeldgårdens Django til UVM

16-08-2024 09:59

På det danske hold af 5-års heste til UVM i dressur rykker Susanne Barnow og Kjeldgårdens Django nu ind i truppen

Copyright Ridehesten.com
Susanne Barnow og Kjeldgårdens Django ved den afgørende UVM-udtagelse. Foto: Ridehesten.com/Britt Carlsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Den endelige udtagelse til UVM i dressur i Ermelo fandt sted på Vilhelmsborg den 23. og 24. juli. Dansk Varmblods forbundshold til dette verdensmesterskab består af fire ekvipager i hver af de tre årgange (5-, 6- og 7-års heste) samt to reserver i hver årgang.

De ekvipager, som blev valgt ved den sidste udtagelse, blev samtidig tilmeldt til FEI; det skulle være klaret inden den 29. juli inden det, der kaldes ”nominated entries”. Efter denne dato er det ikke muligt at bytte en rytter eller hest ud, men det er tilladt at sætte en af de nominerede reserver/ekvipager ind.

Da Carina Cassøe Krüth er udelukket fra international stævnedeltagelse, kan hun ikke ride UVM på Svalegårds Hot Driver e. Hesselhøj Donkey Boy/ Blue Hors Hotline (opdr. Stutteri Svalegård), som hun var udtaget med.

Derfor er det nu første reserve Susanne Barnow, der indtræder i truppen med Kjeldgårdens Django e. Hesselhøj Donkey Boy/ De Noir. Vallakken er opdrættet af Jørgen Nielsen, Nykøbing Mors og ejet af Barnow Dressage og Steffen Christensen.

Longines FEI WBFSH World Dressage Championships for Young Horses finder sted på det imponerende hestesportscenter i hollandske Ermelo fra den 3.-8. september.

Nyheden fortsætter efter annoncen

De øvrige heste på 5-års holdet er:

Straight Horse Sun King e. Sir Donnerhall I/ Blue Hors Zack (opdr. Straight Horse ApS) redet af Mette Sejbjerg

- Lygum's Zelina e. Blue Hors St. Schufro/ Blue Hors Zack (opdr. Tine og Henning Lygum Jensen) redet af Victoria Vallentin

- Quarter Son e. Quater Hit/ Totilas (opdr. Dorthe Gravgaard) redet af Jan Møller Christensen

/ Dansk Varmblod

Copyright Ridehesten.com
Susanne har ofte redet for det danske hold ved UVM. Her er det på Skovdals Dexter i 2023. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner