Planen frem mod EM er klar

25-04-2023 07:09

Kristine Ulsø Olsen

Horses and Dreams Hagen: Elitesportschef i dressur og paradressur, Anne-Mette Binder, har de seneste par dage været til stede i Hagen, hvor hun har fulgt alle de danske ryttere. Øjnene er allerede rettet mod OL i Paris i 2024, men inden da venter et EM denne sommer

Copyright Ridehesten.com
Anne-Mette Binder i Hagen. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen

De danske dressurryttere kom særdeles godt fra start, da der i weekenden blev taget hul på udendørssæsonen. Det blev udelukkende til topplaceringer for samtlige ryttere ved stævnet i Hagen og det har givet et godt udgangpunkt med henblik på sommeren EM i tyske Riesenbeck.

Elitesportschef i dressur og paradressur, Anne-Mette Binder, var selvfølgelig til stede under hele stævnet, hvor hun og den tekniske rådgiver, Wolfram Wittig, havde blikket rettet mod de danske præstationer. 

– Dels sidder vi allerede og tænker på OL i Paris i alle mulige sammenhænge og så er der en masse med at få tilmeldt hvilke heste og ryttere der skal gå hvor. Vi er i den fantastiske situation, at der er flere og flere kort at blande med, så det kræver også en masse overvejelser og strategiske tanker, fortæller Anne-Mette blandt andet.

Hør herunder Anne-Mette give en status på stævnet i Hagen og om planerne frem mod EM

Anna Pørtner

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner