Thomas Bach Jensen
Meget langt væk fra Europa, hvor dressursporten har sine rødder og sin stærkeste udbredelse, ligger Japan, der også adskillige gange har konkurreret i dressur ved OL. En af de mest kendte ryttere er Hiroshi Hoketsu, der er den andenældste rytteratlet, der har deltaget ved OL. Han var 71 år, da han ved OL 2012 var til start i London. Ungaren Arthur von Pongracz var 72 år, da han startede i dressurdiscipinen ved OL 1936 i Berlin.
En anden kendt japansk dressurrytter er Toshihiko Kiso, der netop er død i en alder af 79 år efter lang tids kamp mod kræft. Toshihiko Kiso, der har drevet rideklub i Japan, red sit første store internationale mesterskab ved WEG 1998 i Rom i en alder af 57 år på hoppen Giana Naniny og kvalificerede sig også til WEG 2002, hvor han dog trak sig.
Toshihiko Kiso trænede i starten af nullerne hos hollandske Anky van Grunsven efter at have købt hendes vallak Gere, som han kvalificerede til World Cup-finalen i 2001, men kom ikke til start. Han mest succesfulde dressurhest har været westfalervallakken Esko e. Ehrentusch, som han bl.a.a red ved WEG 2006 i Aachen. I perioden 2005-2015 har han også haft hesten som Corrado, Kir Royal, World Fire og Der Poet. Hans sidste internationale Grand Prix-hest var hannoveranervallakken De La Vega, som han started ved to CDI-stævner i Tokyo og også havde meldt til start i 2016.