Rideskole ramt af hærværk nytårsaften

02-01-2018 08:00

Femten heste på Stenbjerggaard i Espergærde blev nytårsaften udsat for hærværk, da fire drenge valgte at holde deres nytårsfest på Rideskolen.  Nogle heste blev redet en tur i ridehuset og blev efterfølgende lukket løs. Flere er kommet alvorligt til skade 

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Stenbjerggaard Rideskole i Espergærde blev nytårsaften udsat for hærværk. Fire drenge, der var til fest i nabolaget, lagde vejen forbi rideskolen. Og det gik ikke stille for sig.
Tre ponyer, der normalt står i løsdrift, overnattede i ridehuset på grund af fyrværkeri. Drengene red en tur på ponyerne, hvorefter de lukkede dem ud. Forvirrede og bange, stak ponyerne af. Også to store heste fra rideskolen blev lukket ud.

Drengene tog derefter turen til privatstalden, hvor også 10 heste og ponyer blev lukket ud. De fleste løs stressede rundt på matriklen, mens de første tre ponyer var løbet ned i skoven tæt på rideskolen. Rideskolens campingvogn blev endevendt, men der var intet af værdi.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Rideskolen kender identiteten på to af drengene, og leder af rideskolen, Stine Pinholt, har også en idé om de øvrige drengenes identitet. Drengene har nemlig sendt Snapchat under deres færden på rideskolen.

Ridehesten.com har snakket med Stine Pinholt, der fortæller:

-  Vi har det rigtig skidt med, at nogle vil være bekendt af udsætte hestene for sådanne oplevelser. Det kunne være gået rigtig galt, tænk hvis de var kommet ud i trafikken, siger rideskoleleder Stine Pinholt, der samtidig fortæller, at fem heste er kommet til skade under nattens ballade. To heste er på smertestillende, den ene efter et alvorligt spark, mens den anden blev fanget med en løs hudflap på overlæben, som dyrlægen efterfølgende har måtte klippe af.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner