Priser på 26.000 i gennemsnit

18-06-2014 13:23

Ved Horse Auctions' anden netauktion blev 19 ud af 26 heste solgt. Topprisen blev på 47.000 for en springhest

Copyright Ridehesten.com
Chivas e. Churchill gik for 41.000 kroner.

19 ud af 26 heste solgt. En gennemsnitspris på 26.000 kroner. Bud fra cirka 230 forskellige mennesker.

Sådan lyder statistikken efter Horse Auctions anden internetbaserede auktion over heste. Det er en lidt højere gennemsnitspris end ved første netauktion, og det er også lidt flere bud. Til gengæld er topprisen lavere.

- Vi er meget tilfredse, også selvom flere af de dyre heste blev købt hjem. Det er ærgerligt, at ejerne gambler ved at byde dem op igen og igen, for flere af dem var tæt på at blive solgt, siger Niels Jørgen Cassøe fra Horse Auctions.

En af de hjemkøbte hester er QB Rodgers, som der undervejs har været stor interesse om. Topprisen på 47.000 løb springhesten Lord Caletto med, mens Churchill-sønnen Chivas kostede 41.000. Den billigste hest havde en anmærkning på røntgen, fortæller Niels Jørgen Cassøe:

- Det viser, at folk stadig er meget bange for røntgenanmærkninger, også selvom prisen er lav. Vi håber, at folk folk snart finder ud af, at det ikke har betydning, siger siger han.

Horse Auctions har "blod på tanden til mere" og planlægger en ny auktion i udgangen af august. I oktober vil de desuden iværksætte en samleauktion over ungheste, der passer med tiden for at tage heste ind fra græs. Ideen er, at avlerne kan sælge de 1-års, 2-års, 3-års og 4-års heste, som de ikke har plads til.

- Der er også mulighed for at få føl, som ikke er solgt på sommerens følauktioner med, men vi vil ikke konkurrere med følauktionerne, siger Niels Jørgen Cassøe.

Ved samleauktionen skal avlerne i en specifik weekend selv stå for fremvisningen af hestene.

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner