Plet i hovens tå – sammenhæng med forfangenhed?

31-12-2011 09:56
Nogle hestes hove har permanent eller i perioder en plet i tåen, som ses på hovens underside – har denne plet nogen betydning i forhold til forfangenhed?
Copyright Ridehesten.com
Modelfoto: Ridehesten.com

Lisa Lancaster, ph.d. fra Lancaster Veterinary Services i Denver, USA, har set nærmere på en mulig betydning af denne plet og på, om der kan være en sammenhæng mellem pletten og forfangenhed. Dette fortalte hun om under den sjette International Equine Conference om forfangenhed og hovlidelser i USA den 28. – 31. oktober. Man har aldrig rigtig fundet ud af, hvad meningen med det pletten i hovens tå er, men blandt teorierne er blandt andet: - et resultat af fx dårlig beskæring/skoning. - den hjælper hovbenet til at blive på plads, så det ikke drejer. - den er et levn fra fortiden, fra en lignende kløft fundet i hovbenet hos fossiler. Lancaster indsamlede 18 hove fra quarterheste, som var blevet aflivet af grunde, der ikke havde noget med hovene at gore. Hun fandt pletter i hovenes hos de 15. I fem af hovene fortsatte pletten op på niveau med hovbenet og ved yderligere undersøgelser under mikroskop fandt hun ligheder mellem plettens væv og vævet ved kronisk forfangne hove. Når pletten eksisterede både på sålens overflade og på knogleniveauet, så vævet ud til at forstyrre de mekanismer og det væv, der normalt bør sikre hovbenet i forhold til hovvæggen. Lancaster lagde dog vægt på, at der er behov for uderligere studier, for at kunne fastslå en sammenhæng mellem pletten og forfangenhed. Kilde: The Horse

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner