Annika Knudsen Lorentsen
Lånehesten hedder Cool, og den bliver Julie Christensens redning, når hun senere i dag, skal til start ved VM i voltigering i franske Le Mans.
– Når ens drømme lige pludselig forsvinder fra en. Viser volti-verdenen sig fra sin bedste side. Min hest plet gik ikke igennem vettjek i dag. Men lige som drømmen forsvinder springer der to til med en hest hver, som jeg kan vælge, så senere i dag bliver det afgjort om det er en fransk hest eller en anden dansk hest. Det er selvfølgelig mega mega ærgerligt, men nu går den på at få en mega fed oplevelse og nogle gode runder, fortæller Julie på Facebook, efter hun i går måtte indse, at det ikke blev Plet, som hun skulle bruge til VM.
Nu er valget altså faldet på den franske hest Cool, og det er selvfølgelig en udfordring at skifte hest i sidste øjeblik, men Julie er klar til at gå i gang med konkurrencen, og hun meddelte følgende om valget på Facebook:
– Så er det afgjort. Efter at have trænet på den franske hest, Cool, så er beslutningen svær, men jeg havde bedst fornemmelse om Cool og derfor også en bedre mulighed på ham, han er mega “cool” med alt jeg laver og det fungere bare, selvom det er svært, så syntes jeg det gik mega fint.
Julie har starttid i eftermiddag kl. 16.17 i juniorernes individuelle konkurrence, hvor hun altså skal i aktion sammen med hesten Cool And The Gang 111 Z og hestens longefører. Se startlisten HER.