Hvordan ser din fold ud?

21-05-2019 07:03

Er der træer og buske rundt om den, så din hest altid kan finde en skyggefuld plet, når solen skinner fra en skyfri himmel. Eller er din fold et stort, åbent område uden læ, så din hest må vende halen mod vinden og dukke sig, når det blæser?

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Hvis du drømmer om et smukt læhegn eller gerne vil have en lille klynge træer på din ejendom, er det nu, du skal finde spaden frem og i gang med at plante.

Hvis du hører til gør-det-selv-typen, følger her et par forslag til planter, som vil kunne trives under de fleste jordbundsforhold. Du kan for eksempel plante et læhegn, som blomstrer overdådigt fra det tidlige forår og langt hen på sommeren.
I den yderrække, som vender mod nord eller vest, vil almindelig hyld, sargents æble, slåen og til dels også tjørn trives fint. I midterrækken kan du plante høje buske eller træer. Her vil mirabeller, almindelig røn og fulgekirsebær være favoritter. Som underplantning kan du bruge fjeldribs, er kan tåle rigtig meget skygge. Eller du kan plante sitkagraner og kappe toppen af dem, når de er 4-5 år gamle. Så vil de lige så stille blive skygget ud af de højere træer, og du behøver ikke bruge en masse tid på at fælde dem eller tynde ud i læhegnet. Det klarer naturen selv.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Til kamp mod fluerne
Fluer om dagen og myg om natten. Vores heste har sandelig rigeligt med udfordringer i varme sommermåneder, og bedre bliver det ikke, når summende bremser og blodtørstige klæger også deltager i jagten.

Vi kan hjælpe hesten på mange måder, men det allerbedste er at begrænse mængden af stikkende, bidende, summende og sugende insekter. Og det kan faktisk godt lade sig gøre.

Nysgerrig? Læs meget mere i denne måneds udgave af magasinet Ridehesten, hvor du får inspiration til dine folde.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner