Anna Pørtner
Efter ti dages intensiv eftersøgning blev de to savnede hopper ved Christiansdal Gods nær Løkken i går fundet døde. Nu fortæller den ene af ejerne af hopperne, berider Lars Rasmussen, om de dramatiske dage, den tragiske opdagelse og lettelsen over endelig at få svar på, hvad der var sket.
Det var en grøfterenser, der tirsdag eftermiddag gjorde det tragiske fund af de to hopper, som siden den 12. juli havde været savnet fra deres seks hektar store græsfold ved Christiansdal Gods nær Løkken. Den ene af hopperne tilhørte Linn Ulleberg og berider Lars Rasmussen, som gennem ti dage ledte intenst efter dem, mens den anden tilhørte norske Vilde Røinås.
Fundet satte et tragisk punktum for ti dages uvished for ejerne, som havde gennemsøgt området til fods, med drone og fra luften i håbet om at finde hopperne i live. Hestene blev fundet i en tilgroet grøft kort afstand fra den fold, hvor hopperne havde ødelagt hegnet og sluppet ud fra.
Ifølge Lars Rasmussen var grøften ikke særlig dyb, men flere steder var der bundløs sump, hvor hestene formentlig har siddet fast og ikke kunne komme fri igen.
– Vi fandt hestene i en grøft tæt ved den græsfold, hvor de har gået. Hegnet var gået i stykker, og det var kun de to heste, der var løbet ud. Det vil for evigt være mig en gåde, hvorfor kun de to heste ud af ni er løbet ud fra indhegningen. Det er et spørgsmål, jeg aldrig får svar på, fortæller Lars Rasmussen.
Grøften blev en uventet forklaring
Fundet af hestene i grøften kom helt uventet, selvom ejerne afskillige gange havde gennemsøgt området omkring folden.
– Grøften blev renset op tirsdag eftermiddag, og der bliver vi så ringet op af ham, der renser grøften, fordi han har fundet hestene. Havde han renset den for 14 dage siden, havde vi aldrig fundet dem. Det er selvfølgelig virkelig tragisk, men nu ved vi, hvad der er sket med dem, siger han.
I dagene efter hestenes forsvinden blev området gennemsøgt til lands og i luften. Der blev fløjet med både drone og fly, men den tilgroede grøft afslørede ikke de to hopper.
– Vi har gået forbi grøften flere gange, og vi havde også undret os over, at sporene fra hestene stoppede her. Vi troede dog måske, at de var løbet videre af nogle af de hjulspor fra traktorerne, der var i området, og vi derfor ikke kunne se flere spor fra dem, forklarer Lars og fortsætter:
– Grøften er fyldt med brændenælder, og derfor har vi ikke set hestene. Vi er også fløjet over området, og Linn har fløjet drone der, men vi har altså ikke kunnet se hestene. Derfor er det jo bare held i uheld, at grøften blev renset, og at de så blev fundet. Desværre ikke med den udgang, som vi håbede, men nu har vi da vished.
Et syn de aldrig glemmer
Selvom fundet af hestene blev den afslutning, ingen havde håbet på, har visheden betydet meget for Linn og Lars efter ti dages uvished.
– Det har været ti frygtelige dage, hvor vi ikke har lavet andet end at spekulere i, hvad der er sket, og hvor hestene er blevet af. Nu ved vi det i det mindste.
For Lars Rasmussen, der har arbejdet professionelt med heste i et halvt århundrede, var synet af de to hopper svære at bære.
– Jeg har været professionel i 50 år og haft med heste at gøre altid, men det syn af hestene, der blev hejst op af grøften, vil for altid sidde i mig. Det rørte mig godt nok. Det er jo heste, man har passet og plejet og trukket til og fra fold hver dag. Hvis ikke det rørte mig, skulle man ikke have med heste at gøre.
Både Lars Rasmussen og Linn Ulleberg understreger samtidig, hvor stor betydning den massive opbakning og hjælp fra mange mennesker har haft.
– Det har været et sandt mareridt de sidste ti dage, men vi er så taknemmelige for alle de mennesker, der har hjulpet os. Desværre endte det ikke som håbet, men nu har vi i det mindste vished.
