Dresler og Schou har meldt afbud til Equitour Aalborg

29-05-2017 09:53

Efter to afbud har landstræner Lars Pedersen nu sat et nyt hold, der skal repræsentere Danmark i FEI Nations Cup CSIO3* ved Equitour Aalborg på lørdag

Copyright Ridehesten.com
D nykåret Danmarksmester Thomas Sandgaard, der her ses sammen med Sierra ved DM 2017
Nyheden fortsætter efter annoncen

Den seneste tid har konkurrence på heste, der har fået foretaget neurektomi, været debatteret på flere platforme. Thomas Dreslers Never Say Never har fået foretaget et sådant indgreb, og Thomas og hesten har derfor været centrum for debatten. Thomas ønsker ikke, at hans start på Never Say Never i Nations Cuppen i Uggerhalne skal trække et negativt fokus på ridesporten, stævnet og landsholdet, og derfor har han valgt at melde afbud til stævnet.

”Det er vigtigt at understrege, at Thomas ikke har gjort noget forkert. Både de internationale og nationale reglementer giver mulighed for at konkurrere på heste, der har fået foretaget neurektomi, såfremt hesten har genvundet den fulde følsomhed i benene. Vores disciplinærudvalg har behandlet sagen om Never Say Nevers neurektomi og konkluderet, at den har genvundet følsomheden og må konkurrere. Vi har dog stor respekt for Thomas beslutning om ikke at ville risikere at sætte ridesporten i et negativt lys, og vi bakker fuldt op om den,” siger Ulf Helgstrand, formand for Dansk Ride Forbund.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Andreas Schou har også meldt afbud til holdet, da hans hest Hazel har fået en hovbyld. Dermed bliver det Thomas Sandgaard, Lars Bak Andersen, Thomas Velin og Søren Møller Rohde, der skal repræsentere Danmark på lørdag.

/DRF

Læs også

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner