Orifarm Healthcare sponsorerer paradressur ved Herning2022

12-08-2021 12:31

Christine Krogh Frausing
Skribent

I august 2022 er Danmark vært for ECCO FEI World Championships i Herning. Mere end 800 atleter fra over 70 nationer vil mødes og konkurrere i fire ridesportsdiscipliner. Orifarm Healthcare er stolt hovedsponsor for paradressur

Copyright Ridehesten.com
Tobias Thorning Jørgensen Foto: VM Herning 2022
Nyheden fortsætter efter annoncen

Fra den 6. august til den 14. august 2022 er Danmark for første gang nogensinde vært for FEI World Championships. Der afholdes verdensmesterskaber i de fire discipliner springning, dressur, paradressur og voltigering, skriver VM Herning2022 i en pressemeddelelse. 

Det er en stor og meget vigtig begivenhed for rytterne og deres heste, for arrangørerne, hestesporten og de mange talentfulde ryttere i Danmark.

Orifarm Healthcare er stolt over at kunne annoncere sponsoratet af paradressur-disciplinen (ryttere med et handicap) og dermed støtten til rytterne og deres heste under verdensmesterskaberne.

Birgitte Bøgh-Sørensen, medstifter af familieejet Orifarm Healthcare sammen med Hans Bøgh-Sørensen, udtaler:

– Vi har altid insisteret på at være ambitiøse i tilgangen til vores forretning og tror på, at alting er muligt, hvis man kæmper for det. Vi er lykkedes med at opbygge en succesfuld forretning indenfor healthcare, og vil gerne støtte relevante initiativer og aktiviteter i vores omgivelser. Vi ser det som en måde at give værdi tilbage til samfundet på.

I paradressur møder vi ryttere, der kæmper hårdt for at opfylde deres ambitioner. De skal ikke udelukkende konkurrere mod hinanden, de skal også kæmpe med sygdom og handicaps i deres hverdag, og når de deltager i konkurrencer. Dertil kommer, at de skal præstere i samarbejde med en hest, hvilket tilfører yderligere kompleksitet

Og Hans Bøgh-Sørensen tilføjer:

– Paradressur-rytterne er med for at vinde – og de har helt sikkert vundet vores hjerter. Vi ønsker at støtte dem i at opfylde deres ambitioner ved verdensmesterskaberne.

Orifarm Group støtter desuden særligt udvalgte talenter indenfor sportsgrene som motorsport og fodbold, og virksomheden bakker op om udvalgte aktiviteter i lokalområderne. Desuden har virksomheden tradition for at donere penge til initiativer, der hjælper mennesker i nød rundt omkring i verden samt at støtte enkelte velgørenhedsprojekter.

I 2020 donerede Orifarm Group lægemidler for næsten 800.000 EUR i samarbejde med organisationen Global Medical Aid.

Arrangørerne er begejstrede for paradressur-sponsoratet 
Casper Cassøe Krüth, som sammen med Jens Trabjerg er ansvarlig for afviklingen af det store event, siger:

Nyheden fortsætter efter annoncen

– Vi er meget glade for, at Orifarm Healthcare ønsker at støtte afviklingen af paradressur ved ECCO FEI World Championships Herning 2022.” Og han fortsætter: Dansk paradressur er i absolut verdensklasse. Sammen med Orifarm Healthcare kan vi udbrede kendskabet til sporten herhjemme og i udlandet. Og samtidig skabe de absolut bedste rammer for afviklingen af verdensmesterskaberne.

Jens Trabjerg supplerer:

– Herning2022 har stort fokus på bæredygtighed og planlægger en væsentlig del af afviklingen med udgangspunkt i flere af FN´s verdensmål. Det glæder os i høj grad, at Orifarm Healthcare støtter op om de ambitioner.

Copyright Ridehesten.com
Ejere af Orifarm Foto: VM Herning 2022

Støtter verdensmål for bæredygtig udvikling
Orifarm Group er medlem af UN Global Compact og er forpligtet af principperne for ansvarlig forretningsadfærd inden for menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og antikorruption.

Hans Bøgh-Sørensen siger om vigtigheden af bæredygtighed:

”FEI World Championships i Herning i 2022 har meget høje ambitioner vedrørende bæredygtighed før, under og efter arrangementet, og det støtter vi meget gerne op om. Verdensmålene for bæredygtig udvikling guider også vores forretningsudvikling i Orifarm Group”

Orifarm Group har valgt at prioritere 4 af verdensmålene for bæredygtig udvikling i bestræbelserne på at minimere den negative virkning af forretningsdriften og øge det positive bidrag fra værdiskabelse og produkter.

De 4 verdensmål for bæredygtig udvikling er: #3: Sundhed og trivsel, #8: Anstændige jobs og økonomisk vækst, #12: Ansvarligt forbrug og produktion, #13: Klimaindsats

Læs mere her

Om Orifarm Healthcare

Orifarm Healthcare er en del af Orifarm Group, som blev grundlagt af Birgitte og Hans Bøgh-Sørensen i 1994 i Odense. I løbet af de sidste 25 år er virksomheden blevet en vigtig aktør inden for healthcare i Europa og virksomheden ekspanderer fortsat.

Orifarm Healthcare markedsfører et bredt sortiment indenfor receptpligtige og generiske lægemidler, håndkøbslægemidler og kosttilskud. Nogle af de bedst kendte mærker er Apovit, Nycoplus, Pamol, Ibumetin, Kodimagnyl og Zymelin.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner