FEI roser Herning2022

27-10-2022 06:48

Annika Knudsen Lorentsen

Indgivelse af bud på afholdelsen af VM i 2026 er startet, og i den forbindelse giver FEI stor ros til arrangørerne af VM 2022

Copyright Ridehesten.com
Arenaen i Herning. Foto: Ridehesten.com/Jørgen Bak Rasmussen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Budrunden for VM afholdelse i 2026 starter nu, og fra den 24. oktober 2022 har man kunne tilkendegive sin interesse i afholdelsen. Selve budgivningen sker fra medio januar til 14. april 2023, og herefter gennemgås buddene. Tildelingen af mesterskabet sker i juni 2023. 

– Lanceringen af udbudsprocessen for FEI World Championships 2026 er en vigtig milepæl, fortæller FEI-præsident Ingmar de Vos, som har stor ros til arrangørerne af VM i år. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

– I år havde vi meget succesfulde verdensmesterskaber i springning, dressur, paradressur, voltigering, military og kørsel. Vi var heldige at arbejde med meget professionelle organisationsudvalg, der producerede begivenheder i højeste klasse. Resultatet viste sig at være populært blandt atleterne og de nationale forbund. Ikke mindre end 411 atleter og 340 heste repræsenterede 49 nationer ved ECCO FEI World Championships 2022 i Herning, mens 127 atleter og 274 heste fra 29 nationer var repræsenteret ved FEI World Championships 2022 i Pratoni de Vivaro, fortæller han og fortsætter: 

– Begivenhederne tiltrak verdensomspændende interesse med over 7.000 artikler publiceret i den internationale presse. De platforme, hvor mesterskaberne måske var det største hit, var de sociale medier. Antallet af følgere på FEI's sociale mediekanaler voksede med 42 procent sammenlignet med FEI World Equestrian Games i 2018. Indtryk og engagementer steg henholdsvis 56 procent og 97 procent, mens videovisninger sted med svimlende 233 procent. Denne succes giver os tillid til, at den nye fleksible tilgang er den bedste vej frem.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner