DRF: Fortsat samarbejde med Wittig

05-10-2022 06:45

Annika Knudsen Lorentsen

I starten af 2022 indledte Dansk Ride Forbund et samarbejde med den anerkendte og erfarne tyske træner Wolfram Wittig som gennemgående eksperttræner og teknisk rådgiver. På et evalueringsmøde i september nåede parterne frem til en aftale om, at det gode og frugtbare samarbejde fortsætter frem til og med 2024

Copyright Ridehesten.com
Wolfram Wittig. Foto: Privat
Nyheden fortsætter efter annoncen

Med sin store dressurfaglige viden og uddannelseserfaring, sine inkluderende kompetencer og evnen til at vejlede og inspirere rytterne, deres personlige trænere og forbundets pony- og ungdomsdressurlandstrænere, er det såvel Team Danmarks som Dansk Ride Forbunds klare vurdering, at Wolfram Wittig vil bidrage positivt og konstruktivt til dansk elitedressurs fastholdelse af momentum og fortsatte udvikling frem mod OL i Paris.

I disse dage er elitedressurryttere fra A- og B-grupperne samlet på Vilhelmsborg til træning med Wolfram Wittig, hvor også landstrænerduoen med ansvar for pony, jun/yr og U25, Lisbet Seirskilde og Dennis Fisker, samt Team Danmark-konsulent Hanne Pedersen og eksperterne Pernille Björklund (ernæringsfysiologi) og Anders Flemming Bendixen (sportspsykologi) vil være til stede.
Årets sidste træningssamling for senioreliten bliver på Slangerupgaard den 1. og 2. december.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Morten Schram Rodtwitt, direktør i DRF udtrykker:

– Vi er rigtig glade for, at Wolfram Wittig har sagt ja til rollen som ’technical advisor’ for dressurlandsholdet frem til OL i Paris 2024. Der er ingen tvivl om, at resultaterne fra VM i år efterlader store forventninger til OL i Paris i 2024, og vi er overbeviste om, at Wolfram Wittig, med sin rolige og kompetente tilgang, vil være en super stærk rådgiver og sparringspartner for rytterne og deres personlige trænere i de kommende år.

/Dansk Ride Forbund

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner