Astrid Østergaard Sørensen
For den 20-årige dressurrytter, Maria Mejlgaard Jensen, var 2020, på trods af Corona, et år fyldt med gode oplevelser og resultater. Samarbejdet med hesten Antango Du Feuillard e. Ampere/ Jazz var rimeligt nyt, men de fandt hurtigt ind til hinanden.
Sommeren 2020 bød bl.a. på en sejr i Haagen til Horses and Dreams, samt en tur til EM, hvor Maria og Antango sammen med resten af ungrytterholdet vandt bronze. Året sluttede også godt af, idet Maria vandt DRF’s rangliste 2020 i dressur for ungryttere, hvilket Maria beskriver som en stor overraskelse:
– Den dag det blev annonceret, var jeg bare sådan ”what”, det havde jeg ikke regnet med. Det betyder meget, og det går op for én, hvor succesfuldt året egentligt har været. Jeg er meget taknemmelig, udtaler Maria.
Fra Roskilde til Vejle
Maria er vokset op på en gård tæt på Roskilde og med en hesteinteresseret mor og storesøster lå det i kortene, at Maria ville blive fanget af ridesporten. Således fik hun sin første pony som 8-årig - de vandt sammen DM for 3’er ponyer i 2014, og derefter tog det bare fat. Bl.a. med hjælp fra Marias træner gennem 11 år, Martin Husmann.
– Han har en stor andel i succesen og er nærmest blevet en del af familien, fortæller Maria.
Derfor var det også naturligt, at Maria efter studentereksamen flyttede til Vejle for at arbejde og træne hos Martin. Her red hun 5-6 heste om dagen, og det hele kørte på skinner, indtil den dag, hvor en hest bliver forskrækket, og Maria falder af med ryggen ind i barrieren.
Det resulterede i en brækket ryg og mange dages indlæggelse på sygehuset. Maria flyttede tilbage til Roskilde for at komme ovenpå igen, og pt. arbejder hun i et revisionsfirma og rider et par heste om dagen, mens formen og selvtilliden omkring hestene langsomt kommer igen - for Maria kæmper videre.
Ridesporten er en enkeltmandssport, men der er meget mere bag. Derfor vil jeg sige til alle ”husk dit team”!
Et stærkt team er alt
Maria understreger i høj grad, hvilken stor betydning, hendes team har for den succes og de fantastiske oplevelser, hun har haft i hesteverdenen. Udover forældrene er storesøsteren Michala Mejlgaard Jensen, som også er dressurrytter på topniveau, en af de største støtter for Maria:
– Da jeg var lille, var hun mit største idol, og hun var også grunden til, at jeg begyndte at ride. Der er heldigvis nok aldersforskel mellem os til, at vi ikke har redet mod hinanden ude til stævnerne - for vi er kæmpe konkurrencemennesker. Michala og jeg er hinandens største støtter og sparringspartnere, vi kender hinandens problematikker og succeser, fortæller Maria.
Også bedsteforældrene har rejst land og rige rundt for at støtte de to søstre til stævnerne, og så er der selvfølgelig Martin Husmann, som Maria stadig får undervisning af et par gange om ugen.
Som en positiv ting ved ulykken, nævner Maria, at det har vist hende, hvor støttende landstræneren og alle ungrytterne er - nogle kom på besøg på hospitalet, og der blev sendt blomster og videohilsner:
– Det hele gik bare op i en højere enhed der, og jeg fandt ud af, hvor meget folk er der for én. Ridesporten er en enkeltmandssport, men der er meget mere bag. Derfor vil jeg sige til alle: Husk dit team, understreger Maria.
–Det handler om at holde sin hest glad
I interviewet med Maria lægger hun stor vægt på at fortælle, at hestene skal gøres glade for at arbejde, uanset hvilken hest man har, og hvad man rider. For Maria er det dét, som ligger til grund for succesen, og derfor er hestenes arbejdsglæde også et fokuspunkt:
– Mine heste skal være glade for at arbejde og for at komme til stævner. Jeg går derfor mange ture med Antango, han får lang tid på fold og kommer på vandbånd, og så bliver han redet så varieret som muligt. Det er de små ting, der gør forskellen, og man bliver nødt til at kende sin hest godt for at vide, hvad der gør dem glade og velfungerende - og det er en af de fedeste og vigtigste ting ved ridesporten, siger Maria.
På vej mod toppen igen
Efter Maria var kommet hjem fra hospitalet, blev de 5 minutter, hun kunne holde til at stå op, brugt på at gå i stalden og klappe hestene. De 5 minutter blev til 10 og langsomt kom hun i gang med at ride igen, og nu er hun blevet udtaget i bruttotruppen for ungryttere 2022:
– Det giver blod på tanden til at kæmpe videre, og i 2022 skal jeg bare ud at have selvtillid på hestene og komme ud og starte igen og komme mig helt over ulykken. Alt kan lade sig gøre, slutter Maria.
