Trine Askjær-Jørgensen
På bane 2 hos Vallensbæk Rideklub startede landsstævnet i dressur i dag med en MB2-klasse. Her var 11 ekvipager til start, og tre blev placerede. Bedst af dem var Maria Mejlgaard Jensen, der sammen med Sushi e. San Amour/ Fürst Heinrich red til 69,693% og løb med sejren.
På andenpladsen kom Sanne Svendsen og Today e. Totilas/ Blue Hors Hotline (opdr. Per Skjærbæk og Jens Mikael Kortbæk) med 69,123%, i hvad der var hoppen første MB2.
Tredjepladsen gik til Karoline Hjort Bang og Karizma e. Negro, som red til 67,983%.
Næste klasse på programmet var Prix St. Georges. Her var 14 ekvipager til start, og bedst af dem var Camilla Lunderskov med Donnerhall's Son II e. Sir Donnerhall II/ Uno Don Diego (opdr. Sonny Sandfeld Moisen), som red til 70,658%.
Andenpladsen tog Helene Melsen og Picabo (SWB) e. Negro/ Briar sig af med en score på 70,175%, mens tredjepladsen gik til Marie-Louise Larsen og Askemosens Lasarus e. Uno Don Diego/ Latimer (opdr. Jørgen West Thomsen) med 70,132%.
Vinderen af dagens højeste klasse, Grand Prix, blev ikke dansk, men nemlig svenske Maria von Essen, der med Invoice red til 71,300%.
På anden- og tredjepladsen kom dog kendte og dygtige, danske ryttere. Anna Zibrandtsen red Uno Don Olympic e. Blue Hors Don Olymbrio/ Del Piero (opdr. Stutteri Uno) til 71,133% og en andenplads, i hvad der var vallakkens kun anden Grand Prix-start.
Rune Willum Hansen og hoppen Hevringholms Delaya DWB e. Era Dancing Hit/ Blue Hors Hertug (opdr. Anne-Sophie Høyer Christensen) tog sig af tredjepladsen med en score på 70,933%.
Stævnets start- og resultatlister.