Ingrid Klimke misser sit sjette OL

03-06-2021 07:04

Tyske Ingrid Klimke var i år kvalificeret til OL i både dressur og military, men for halvanden måned siden meddelte hun at dressurhingsten Franziskus var ude med en skade. I sidste weekend styrtede Klimke på terrænbanen og hun er nu definitivt ude af al OL sammenhæng

Copyright Ridehesten.com
Ingrid Klimke og Hale-Bob Old ved OL i 2016. Foto: Ridehesten.com/Britt Carlsen

Det var sensationelt da tyske Ingrid Klimke i 2019 kvalificerede sig til OL i Tokyo i hele to discipliner. Drømmen om at repræsentere Tyskland i både dressur og military blev i april knust, da hun meddelte at hannoveraner-hingsten Franziskus var ude af OL-sammenhæng grundet en akut skade. 

Nu er Ingrid Klimke OL drømme definitivt knust, da hun heller ikke kommer til at repræsentere Tyskland ved OL i military. Ved et militarystævne i polske Baborówko i sidste weekend, styrkede Klimke og pådrog sig skader, som teamet i første omgang ikke troede var alvorlige. Det viste sig efterfølgende at være alvorlige skader på brystkassen og dermed misser Klimke sit sjette OL.

– Operationen i Münster gik godt, og nu har jeg brug for hvile og tid til at helbrede. Jeg er meget ked af, at min største drøm - at deltage i mine sjette olympiske lege - er slut. At forsvare vores titel ved EM i september er vores næste store mål, skriver Ingrid Klimke på Facebook. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner