Ros og sukker – OL-truppen strålede

12-02-2020 09:35

Britt Carlsen

Flere ryttere i OL-truppen var ved ugens begyndelse samlet til træning på Blue Hors. Og der blev uddelt masser af ros til ryttere og heste og sukkerknalder til hestene efter en meget opløftende træning

Copyright Ridehesten.com
Landstræner Nathalie zu Sayn-Wittgenstein roser Heilines Danciera og Carina Cassøe Krüdt for dagens træningssamling. Foto: Ridehesten.com/Britt Carlsen

Det begynder at stramme til for rytterne i OL-truppen, der er blot tre uge til de for alvor skal til eksamen ved Dansk Varmblods Hingstekåring i Herning fra den 5. - 8. marts. De OL-aktuelle ryttere skal ride de internationale dressurklasser i Herning, og der bliver stort fokus på de tre klasser i den 5-stjernede konkurrence - DWB 5-star Dressage. Arrangørerne er i fuld gang med at gøre denne store dressursatsning til et event i eventet, og publikum kan se frem til at opleve verdensklasse dressur, når 20 topryttere mødes i Grand Prix fredag, Grand Pris Special (10 ryttere) lørdag og Grand Prix Kür søndag (10 ryttere).

Copyright Ridehesten.com
Helt roligt og uden stress og pres dansede Bohemian ud og ind af piaffe med et vældigt overskud, og uden man kunne se Cathrine Dufour give signaler til hesten. Foto: Ridehesten.com/Britt Carlsen

Mandag og tirsdag i denne uge var flere af de OL-aktuelle ryttere samlet til træning hos landstræner Nathalie zu Sayn-Wittgenstein og til samtaler med holdleder Helle Krasnik Trolle. Det var særdeles opløftende at se Cathrine Dufours træning med Atterupgaards Cassidy og Bohemian, det bliver Bohemian som publikum får glæde af at se i Herning.  Daniel Bachmann Andersen og Blue Hors Zack viste, at de er på vej mod storform. Hingsten gik afspændt og med stor kvalitet i alle øvelser. Det samme gjorde Bohemian, der glider let og ubesværet ind og ud af piaffe, som er den øvelse det letteste i verden. Cathrine sidder totalt stille i perfekt balance med hesten, og giver diskrete og nærmest usynlige hjælpere. Uha det bliver spændende at se dem i Herning. I Herning kan du også møde Cathrine Dufour, for hun er en del af konceptet "Udvid din horisont med Ridehesten". Foredragene finder sted under Hest & Rytter-messen i auditoriet på 1. sal ved indgang Vest og er gratis for alle besøgende. 

9-årige Heilines Danciera og Carina Cassøe Krüth bejler i høj grad til en plads på OL-holdet. Deres samarbejde i de svære øvelser er blevet udviklet og forfinet gennem vinterens træning, og den mørkebrune, næsten sorte sølvmedaljehoppe løser de svære opgaver med en imponerende ro og et stort overskud. 

Astrid Ø. Sørensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Astrid Ø. Sørensen